Havde to jobs i 19 år, men dukkede aldrig op: Nu får det konsekvenser for ham

15/03/2023

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En mand havde to forskellige jobs i 19 år, uden at møde op én eneste dag. Nu har det fået konsekvenser for ham.

Mest læste i dag

Marco Antonio Lopes fra Brasilien havde i en lang periode to forskellige jobs, der lå 250 kilometer fra hinanden. Begge steder formåede at han at holde sig under radaren, og havde ikke én eneste arbejdsdag i næsten to årtier.

Den brasilianske mand fik job i det brasilianske sundhedsministerium i 1984, og blev fem år senere også ansat som sygeplejerske i Santo Antonio de Padua.

Det samme år fik han også job som specialist ved Legislative Assembly of Rio de Janeiro State (ALERJ) i Rio de Janerio.

Det var forventet, at han skulle arbejde 40 timer om ugen i begge jobs, selvom der var 250 kilometer mellem de to arbejdspladser.

På trods af, at han ikke mødte op ved hverken det en eller andet job, fik han sin fulde løn udbetalt fra begge arbejdspladser frem til 2016. Han nåede derfor at få omtrent 6,6 millioner kroner udbetalt i denne periode.

Det skriver The Sun.

Det lykkedes ham at holde sig under radaren i mange år, hvorfor det ikke blev opdaget, at han ikke mødte på arbejdet. Det blev først opdaget i 2016, hvor det brasilianske sundhedsministerium åbnede en sag mod ham.

Først to år senere, opdagede man hos ALERJ, at der var noget galt, og i 2018 fik han derfor en fyreseddel på grund af sit fravær.

Det har nu fået konsekvenser for den brasilianske mand, da han er blevet dømt til at betale 19 års løn retur af en dommer i Rio de Janeiro.

Dommer Vigdor Teitel har også frataget ham hans politiske rettigheder, ligesom han ikke kan få arbejdet i det offentlige eller modtage penge fra det offentlige i de næste ti år.

Anklagemyndigheden i Rio de Janeiro, som efterforskede hans manglende tilstedeværelse på de to jobs, har beskrevet hans handlinger som 'en åbenlys handling af ond tro, der forårsager ulovlig berigelse og skade på statskassen'.

Efterforskningen har afsløret, at han tjente i alt 1.654.855,50 BRL (2,2 millioner kroner) hos det brasilianske sundhedsministeriet og 3.329.290,98 BRL (4,4 millioner kroner) hos ALERJ mellem januar 1989 og maj 2016.

Det vides ikke, hvad der har medført, at hans dom kun omfatter perioden fra 1997 til 2016, og ikke hele perioden fra 1989 og frem.

Anbefalet til dig