Heinz, der særligt er kendt for sin ketchup, har været ude at beklage over for deres kunder, efter de har valgt at stoppe produktionen af et af deres populære produkter.
En dedikeret fan tog til de sociale medier for at spørge fødevarevirksomheden, hvad der var sket med Heinz-produktet 'Cream of Tomato Soup with a kick of chill'.
Brugeren henvendte sig til fødevaregiganten på X - tidligere kendt som Twitter - for at høre, om de havde fjernet suppen, efter rygter om, at det var forsvundet.
Det skriver Mirror.
"Hej, @HeinzUK, jeg har lige hørt, at I stopper med at producere Cream of Tomato Soup with a kick of chill. Kom nu, det er min yndlingssuppe. Jeg satser på, at I har masser af dem et sted på et lager. Hvis I alligevel smider det hele ud, kan I så ikke i det mindste sende mig en kasse?," skrev brugeren.
Desværre svarede Heinz og bekræftede den nedslående nyhed om, at de rent faktisk havde stoppet produktionen af dåserne med tomatsuppe med et strejf af chili og at der desværre ikke var nogen overskydende dåser til at sende afsted.
"Det er sørgeligt, når en favorit forsvinder. Vi vil videregive dine kommentarer til vores team. Desværre har vi ikke flere tilbage," svarede de.
X-brugeren accepterede nyheden, men spurgte ind til, hvem det var, som havde truffet denne beslutning.
"Giv mig besked, hvis det monster, der traf denne beslutning, kommer til fornuft, og min suppe vender tilbage,"
Dette kommer efter, at Heinz stoppede produktionen af deres Veg Hoops, som bestod af pasta lavet af gulerod og blomkål, serveret i en tomat- og sød kartoffelsauce.