Helikopter kolliderer med bygning: Flere døde og sårede

Af: Kasper Rud

|

30/07/2024

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Op mod tre er døde efter et voldsomt uheld i helikopter. Flere er kommet til skade.

Lige nu læser andre også

Tirsdag aften skete der en tragisk ulykke i det nordlige Irland. En helikopter kolliderede med en bygning. Mange er kommet til skade. Der er også flere døde involveret.

Det skriver det irske medie The Irish Times.

Ulykken indtraf ifølge BBC kl. 1530 lokal tid (1630 dansk tid) i Westmeath County nær byen Killucan, da en helikopter fløj ind i en bygning, som menes at være en svinestald.

Der er i skrivende stund usikkerhed om, hvad der præcis er sket, men flere er sårede, og ifølge lederen af det lokale brandvæsenet, Pat Hunt, er der også flere døde som følge af ulykken.

Adskillige redningskøretøjer er i skrivende stund på og på vej til stedet, og lokale medier skriver, at al disponibel redningsmandskab enten allerede ér på stedet eller er på vej derhen.

Helikopteren var forholdsvis lille, men man er fortsat usikker på præcis, hvor mange der var ombord, og om der er andre tilskadekomne end dem ombord. Der menes at have været tre ombord i helikopteren.

De irske luftfartsmyndigheder er orienteret om sagen, og et efterforskningshold er i skrivende stund på vej til stedet.

"Chokerende og tragisk"

Til et lokalt medie har områdets borgmester, Ken Glynn, omtalt hændelsen som "chokerende og tragisk."

"Jeg er overrasket og chokeret. Det er ikke noget, som man forventer at høre om i ens eget område," har han udtalt og uddybet, at hans følelser og tanker er med de tilskadekomne, omkomne og deres pårørende, men at han også tænker på redningsmandskabet.

"Det er en svær hændelse for redningsmandskab at komme ud til," har han således udtalt.

Anbefalet til dig