45-årige Arve Helle har tidligere været borgmester i Fjaler Kommune i Norge.
I dag arbejder han i en norsk by, Førde, og en dag, da hans arbejdsdag var slut, og han skulle hjem, så han, at der var en seddel i ruden på hans bil.
Inden han kunne se, hvad der stod på sedlen, undrede han sig meget over, hvad det kunne være, da han ikke troede på, det kunne være en p-afgift.
Det skriver Sosialnytt via TV2.no.
På sedlen fik Arve Helle den kedelige nyhed om, at en mand var kommet til at beskadige hans bil, men manden havde også skrevet sit telefonnummer på sedlen, så de i fællesskab kunne få løst problemet.
Netop som han havde læst sedlen, kom en ældre mand dog løbende hen til ham.
Det var manden, der havde skrevet sedlen. Han havde siddet på en café tæt på, hvor han havde holdt øje med, om Arve Helle ville rykke op.
Mandens navn var Roald Magnussen, og han er i 80’erne.
Efter episoden skrev Arve Helle et længere opslag på Facebook, hvor han udtrykte sin taknemmelighed for den ældre mands måde at håndtere det hele på:
“Selvom det er kedeligt at skade bilen, blev det næsten til en tur, da jeg opdagede, at det var en usædvanlig samvittighedsfuld sjæl, der havde gjort det. Da jeg kom til bilen efter arbejde i Førde i dag, fandt jeg denne seddel. Jeg satte mig ind i bilen og skulle til at køre, da en ældre mand kom gående mod bilen”, skrev han og fortsatte:
“Det viste sig at være "synderen" selv. Han var frygtelig ked af det og havde ikke kunnet køre videre selvom han efterlod sedlen, men havde i stedet kigget ind på en cafe med udsigt til bilen for at se om ejeren kom.”
“Vi fik en hyggelig snak, og heldigvis er der ingen større skader, så dette vil blive ordnet uden for store udgifter. En stor klapsalve til den samvittighedsfulde og behagelige ældre Fördianer, der med ord og handling viste, at ærlige sjæle stadig eksisterer!”