Heltemodig lærer beskyttede eleverne: Skræmte bjørn væk fra skole ved at spille på sin basun

Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En lærer blev tvunget til at gribe resolut ind, da han så en bjørn snige sig rundt på sin skole.

Lige nu læser andre også

I en video, der er lagt ud på nettet, kan man se den sorte bjørn snuse rundt i det, der ser ud til at være skraldespande.

Underviseren kunne høre at eleverne taler begejstret om dyret, idet er barn siger, at de burde age den, men den tanke fik en anden lærer hurtigt sat en stopper for ved at sige, at "den ville dræbe dig".

Det er nok den eneste advarsel, de fleste mennesker har brug for.

Bjørnen ser heller ikke ud til at blive skræmt væk, selv om folk bankede på vinduerne, og den fortsatte i stedet med at snuse rundt.

Det var først, da Tristan Clausen spillede på sin basun, at dyret blev forskrækket og løb væk.

"Undervisning på landet: Jeg har lige skræmt en bjørn væk med en basun," skriver Tristan i et opslag på Facebook, som hurtigt fik stor opmærksomhed i form af flere kommentarer.

"Det betyder måske bare, at dit basunspil er ret skræmmende," skriver en.

"Prøver du at få noget street cred hos eleverne, hva'?," skriver en anden.

Foto: YouTube

Tristan Clausen, der underviser i musik, bemærkede først bjørnen, da en kollega bankede på vinduet i et forsøg på at få dyret til at forsvinde.

"Jeg tænkte, at det kunne jeg gøre bedre," skriver han, hvorefter han fortæller, at han greb ud efter sin basun.

Han fortæller efterfølgende, at bjørnen ikke var sikker på, hvad i alverden der foregik, men at den efterfølgende forlod stedet.

"Han var ikke en fan af min musik. Jeg lavede en masse støj på den tingest," fortæller Clausen.

"Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg spillede en melodi, men jeg var virkelig bare fokuseret på at lave så megen støj som muligt."

Anbefalet til dig