Hendes mand returnerede hendes julegave til datteren som 'straf': Så tog hun hævn

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En kvinde var rasende over, at hendes mand havde returneret hendes julegave til hendes 8-årige datter. Derfor valgte hun at tage hævn.

Lige nu læser andre også

En 30-årig kvinde havde sparet op i flere måneder, for at kunne købe en julegave til sin datter, som hun har fra et tidligere forhold. Hun endte med at forære hende en Nintendo Switch.

Prisen for den populære spillekonsol lyder på 259 pund i Storbritannien, hvor kvinden har hjemme. Det svarer til cirka 2.200 kroner.

Men hendes mand valgte at returnere bag hendes ryg som en straf, hvilket fik hende til at returnere den PlayStation 5, hun oprindeligt havde købt til ham.

De penge, hun fik retur, efter at have afleveret hans spillekonsol retur, brugte hun til at købe en ny Nintendo Switch til datteren.

Efter at have delt sin historie på Reddit, har flere personer langet ud efter hendes strenge mand. Det skriver The Sun.

I opslaget, som hun har delt på forummet Reddit, skriver hun, at episoden fandt sted inden jul, 'men der er stadig dårlig stemning i huset'.

Hun afslører, at hendes mand valgte at fjerne gaver fra under juletræet, fordi hendes datter og hans seksårige søn fra et tidligere forhold ikke havde opført sig ordentligt.

Hun skriver, at hun 'ikke rigtigt havde noget at skulle have sagt, da det var ham, der havde købt gaverne'.

Men da hun opdagede, at den gave, der indeholdt den Nintendo Switch, som hun havde købt, var væk fra træet på juleaften, fik det hende 'til at se rødt'.

Hun spurgte straks sin datter, om hun havde taget den. Da hun sagde nej, spurgte hun i stedet sin mand, der havde sagde, at han havde fjernet den, for at straffe den lille pige.

"Min datter havde spurgt efter en Nintendo Switch i flere måneder, så jeg besluttede at spare op og købe en til hende til jul," skriver hun.

"Den var placeret under træet, men pludselig opdagede jeg, at den var væk juleaften. Så jeg spurgte min datter, om hun havde rørt den, og hun sagde nej, så jeg valgte at spørge min mand.

"Han sagde, at hun havde bandet ad ham, da han gjorde hende klar til sengetid aftenen forinden, så han havde besluttet at straffe hende og fjerne en gave, og returnere den til butikken."

"Jeg begyndte at se rødt, og jeg krævede, at han gav mig pengene tilbage, eftersom det var mig, der havde købt den gave."

Da han nægtede at give hende pengene tilbage, besluttede hun sig for at give ham en lærestreg. Hun havde købt en ny PlayStation 5 til ham, som hun valgte at returnere, så hun kunne købe en ny Nintendo Switch til sin datter.

"Det førte til et stort skænderi mellem min mand og jeg. Og han kaldte mig barnlig for at have gjort det," skriver hun.

"Han valgte at involvere sin familie, og de spammede min telefon og bad mig give ham gaven igen. Jeg nægtede. Han taler stadig ikke til mig."

På Reddit spurgte hun, om det var hende, der havde gjort noget forkert. Det er tydeligt, at folk mener, at det er manden, der har gjort noget forkert, da han endda blev kaldt en tyv.

"Det er ikke barnligt. Det er kriminelt. Han er en tyv," skrev en person.

"I det mindste fik hun pengene tilbage fra forskellen mellem de to gaver, og fik et syn for sin mands forældreegenskaber. To for ens pris," lød det fra en anden.

"De kunne lave endnu en Grinch-film med den her fyr, men folk ville sige, at den er for urealistisk," skrev en tredje.

Anbefalet til dig