Her er tricket til at genkende en fotovogn, når du er på ferie

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den bedste metode til at undgå fartbøder, vil altid være at overholde fartgrænsen.

Lige nu læser andre også

Forestil dig at du er på ferie i Frankrig.

Du kører afslappet på motorvejen og lytter til din yndlingsmusik, men pludselig er der noget, der fanger dit øje. Du har spottet en fotovogn, men desværre alt for sent - så du kan se frem til at modtage en bøde.

Men vidste du, at der er måder at genkende de franske fotovogne på, inden de fanger dig?

Køretøjerne er nemlig ikke nødvendigvis så svære at spotte, skriver det franske medie, Letribunaldunet.

Først og fremmest skal du kende til de bilmodeller, der ofte bruges til opgaven. Det er modeller som Ford Mondeo, Citroën Berlingo, Peugeot 508 og 308, Volkswagen Passat 7 og 8, Seat Leon, Skoda Octavia, og Volkswagen Golf.

Disse modeller er ifølge mediet de eneste kendte modeller med indbyggede radarer i Frankrig, hvorfor du gør klogt i at kigge at lære dem i hovedet, inden du tager på ferie i Frankrig.

Du tænker måske, at det kan være svært at skelne en fotovogn fra en almindelig bil, men der er et par ting, du kan kigge efter. Det franske medie skriver, at både nummerplader og bagsiden af bilen kan være afslørende:

  • Nummerpladerne: Fotovogne har en særlig skrifttype og en reflekterende plastikbagside, som er mere synlig om natten.

  • Det infrarøde system: Bag på bilen vil du se et sort rektangel med mørkegrå konturer, hvilket er et tegn på radarudstyr.

Vær dog opmærksom på, at disse tegn ikke altid er lette at genkende - især i dagslys og i tæt trafik.

Det vigtigste råd er dog stadig at overholde hastighedsgrænserne. Ved at køre ansvarligt beskytter du ikke kun dig selv, men også andre trafikanter. Fotovogne er trods alt sat i verden for at fremme sikker kørsel og nedbringe antallet af ulykker.

Selvom du nu kender til disse tips til at spotte fotovogne og potentielt undgå bøder på baggrund af din nye viden, er det bedste forsvar mod ubehagelige overraskelser at følge trafikreglerne.

Anbefalet til dig