På Valentinsdag var parret på forsider verden over. Her afslørede de nemlig, at de venter sig deres andet barn.
Faktisk var der også en helt særlig årsag til, at parret netop afslørede den glædelige nyhed på Valentinsdag. Der lå nemlig en langt større betydning bag valget af dato - det var nemlig en rørende hyldest til prinsesse Diana.
Tilbage i 1984 kunne hun nemlig den 13. februar annoncere at hun var gravid med prins Harry, hvilket betød, at nyheden trak overskrifter i alle landets aviser den 14 februar. Nu har hendes søn og svigerdatter gentaget lige præcis dette, så hele folket kunne glæde sig over den lykkelige nyhed på Valentinsdag.
Parret har ikke afsløret meget mere om deres kommende barn - såsom eksempelvis kønnet. Men nu er mange fans alligevel overbeviste om, at parret venter sig en pige.
Var det et hint?
I forbindelse med parrets podcast, Archewell Audio, livestreamede de nemlig et videoklip. På trods af, at klippet ikke er mere end 20 sekunder langt, så nåede opmærksomme fans at spotte en detalje, som de er sikre på er et hint.
I klippet bærer Meghan Markle nemlig en fingerring, med en pink safir. Safiren har en anseelig størrelse og var derfor heller ikke til at overse.
Nu går spekulationerne lystigt på nettet. Det skriver The Sun.
"Er den lyserøde ring et hint?" spørger en i kommentarfeltet til videoen.
"Er et diskret hint til, at det bliver en pige?" spørger en anden.
En tredje er ikke i tvivl:
"DET ER EN PIGE" lyder kommentaren fra vedkommende.
Og sådan fortsætter kommentarerne med spekualtioner på internettet. De royale fans må dog væbne sig med tålmodighed, til Harry og Meghan vil dele mere med offentligheden.
Her kan du se et opslaget med flere billeder af ringen.
Foto: Ecksand/ Instagram