En McDonald’s-restaurant var nødt til at holde lukket i en periode. Det skilt, der skulle informere om dette, indeholdt en sjov fejl.
Lige nu læser andre
Når man er nødt til at holde sin restaurant lukket i en periode, så er det naturligvis god stil at informere kunderne om dette. Det havde en lokal McDonald’s-restaurant også sørget for at gøre. De havde nemlig hængt et skilt op i deres restaurant.
Faktum er dog, at de måske skulle have ladet en korrekturlæser tage et kig på skiltet, inden det blev hængt op. Det viste sig nemlig, at det var blevet lavet en ganske uheldig fejl på skiltet, hvilket har fået mange af deres kunder til at grine.
Heldigvis var der blot tale om et helt almindeligt stykke A4-papir. Derfor vil det næppe have kostet dem det store at udskifte skiltet, da de fandt ud af, at de havde begået en fejl.
Ifølge Daily Star står der på dette skilt, at de er nødt til at holde midlertidigt lukket mellem klokken 23.00 og 07.00. Det er der naturligvis ikke noget problem med. Problemet er i højere grad, at det er en meget bizar årsag, der er angivet.
Der var nemlig blevet lavet en stavefejl, der formåede at ændre hele betydningen af skiltet og ‘omstændighederne’ for deres lukning. På skiltet stod der følgende: ‘Due to unfortunate circumcises, we will be closed from 11pm until 7am’.
Læs også
Det kan oversættes til dansk på denne måde: ‘På grund af uheldige omskæringer holder vi lukket fra kl. 23.00 til kl. 07.00.”

Fejlen består naturligvis i, at ordet ‘circumstances’ er blevet byttet ud med ‘circumcises’. Og på den måde har skiltet fået en lidt anden betydning, end hvad det var tiltænkt, da det blev lavet.
Et billede af skiltet er blevet delt på Reddit, hvor det er endt med at gå viralt. Derfor er der også mange, der har valgt at skrive sjove kommentarer til det.
“Wow. Det er en meget specifik årsag til at lukke en McDonald’s,” skrev en bruger blandt andet.
“De har i det mindste givet folk de afskårne tider,” skrev en anden.
Læs også

“De nedskæringer er ikke nødvendige,” lød det fra en tredje.
“Det giver en helt ny mening bag at reducere personalet,” kommenterede en fjerde.
I opslaget på Reddit er det ikke blevet afsløret, hvor skiltet er blevet hængt op. Det eneste, der står klart er, at det er på en af kædens restauranter i Storbritannien.
Selvom skiltet fik en lidt anden betydning, end det var tiltænkt, kan McDonald’s trods alt glæde sig over den gode PR. Billedet er nemlig blevet set af mange millioner, siden det er blevet delt på Reddit.