Holder tale ved brors bryllup: Pludselig smider han bombe, der får alle til at grine

26/01/2023

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
Da han skulle holde tale ved sin brors bryllup, valget han at inkludere en historie, der fik hele salen til at grine.

Mest læste i dag

En forlover har ansvaret for at levere en tale, der både er sjov og kærlig – men desværre er det ikke altid, at det lykkes.

Da Derek skulle holde tale for sin bror, Gary, som han også var forlover for, formåede han dog at få hele salen til at bryde ud i latter, samtidig med at han gjorde brudeparret pinligt berømt.

Brudeparret havde dog næppe regnet med, at den historie, Derek valgte at dele med gæsterne ved brylluppet, skulle deles på den måde. Det skriver LADbible.

Efter at have sagt ja til hinanden, fortsatte festen på Doubletree Dunblane Hydro i Perthshire, hvorfor det også var her, at Derek skulle holde sin tale.

Og det hele blev fanget på en video, som efterfølgende er blevet delt på TikTok. I denne video kan man høre, at Derek mente, at det var det bedste tidspunkt at dele historien om en 'hed stund', som Gary og hans kone Kirsty havde haft.

"En julemorgen vågnede jeg i min mors og fars hus. Jeg gik ned ad trappen for at åbne mine gaver, kun for at blive mødt med et smæk fra min mor: 'Hvad har jeg fortalt til dig om at tage folk med herhjem?'," siger han i talen.

"Jeg siger: 'Hvad taler du om, mor? Jeg har ligget i min seng hele natten'. Det er selvfølgelig klart, at hun ikke tænker på 'det gyldne barn' inde ved siden af."

"Vi befinder os i stuen, og åbner et par gaver - mig, min mor og min far. Så kan vi høre en raslen fra et af værelserne."

"På dette tidspunkt går jeg op ad trappen, åbner døren ind til Garys værelse, og der finder jeg det; Kirsty Currie med benene klokken 10 og 2."

"Hun kom bestemt ikke ned gennem skorstenen i den stilling. Glædelig jul, Kirsty," runder han af.

I videoen ser man tydeligt, at parret ikke havde regnet med, at det var en historie, der ville komme frem, da de nærmest gemmer sig væk, fordi de er pinligt berørte.

Men det var et klart hit hos de mange gæster, da man kan høre, at hele salen bryder ud i latter.

Klippet, der er blevet delt på TikTok med denne tekst: "Dette kan være den bedste 'punchline' fra en forlovertale nogensinde."

Siden videoen er blevet delt, er den blevet vist mere end 7,1 millioner gange, og har modtaget flere tusinde kommentarer.

"Den absolutte frygt i gommens øjne. Så ved du, at talen bliver god," har en person skrevet.

"Hun gjorde det godt. Elsker den måde, bruden lo af det på," lød det fra en anden.

"Benene ved kl. 10 og 2 ramte mig. Hun var så pinligt berørt," skrev en tredje.

Anbefalet til dig