I årenes løb har vi set alle mulige rejsetips og -tricks, herunder årsagen til, at man ikke skal være iført shorts eller leggins, mens man flyver, eller hvornår man ikke skal bruge hotellets toiletmidler.
Dog må dette siges at være creme de la creme, når det kommer til usædvanlige, klamme anbefalinger.
Rejseselskabet eShores har således talt med en række hotelansatte, herunder rengøringsfolk, receptionister og tjenere, for at få nogle andre gode tips.
Rejseselskabet kan blandt andet over Metro fortælle, at hotelarbejderne havde informeret dem om årsagen til, at man altid skal skylle ud på et hoteltoilet før brug - især i varme lande.
Eksperterne fortæller således, at du bør skylle ud ved ankomst, samt når du vender retur til dit værelse efter at have været ude hele dagen - for i varmere klimaer er toiletkummen og under sædet det perfekte skjulested for insekter og edderkopper.
Så hvis du ikke ønsker en uvelkommen overraskelse, så husk for Guds skyld at skylle ud, skriver LadBIBLE.
Og nu vi er ved toiletterne: Når du er færdig med det, du nu engang skal derude, så skal du sørge for at lukke toiletbrættet, før du trykker på skyl - og det gælder ikke kun, når du er på et hotel.
Forskere har sidste år vist, hvor langt dråber fra et toiletskyl kan lande, og man kan roligt sige, at det var en temmelig dyster konklusion.
Det har altid været kendt, at når man skyller ud i toilettet, dannes der en sky af små dråber - en såkaldt aerosol - som kan sprede bakterier.
Men selv forsker John Crimaldi måtte indrømme, at han "tabte kæben", da han første gang så optagelser fra eksperimentet.
Han havde nemlig "ikke nogen idé om og ingen grund til at tro", at de ville bære så højt og så bredt, som de gjorde.
"Vores resultater demonstrerer den overraskende energiske og hurtige vækst af aerosolflager fra et kommercielt toilet og fremhæver den kaotiske karakter af den væskekinematik, der transporterer partiklerne," skriver forskerne i deres undersøgelse ifølge LadBIBLE.