21-årige Jordan Davies fra South Wales fik for nylig foretaget en frygtindgydende fire timer lang operation, hvor både hendes over- og underkæbe blev brækket og rettet om, før de til sidst blev fastgjort på plads med metalplader.
Hun besluttede at undergå en operation, fordi hendes underkæbe stak så meget ud, at man forudså, at hun ville få svært ved at spise, for ikke at nævne de forfærdelige verbale hån fra hendes skolekammerater, som uvenligt kaldte hende "skovlfjæs".
"Jeg fik hele tiden kommentarer fra folk. De kaldte mig 'skovlfjæs', hvilket var forfærdeligt. Jeg blev virkelig mobbet med det," siger hun ifølge Mirror og tilføjer:
"Jeg skjulte det også meget. Du kan ikke lade dig selv gå ud i offentligheden, uden at holde kæben tilbage."
"Jeg følte mig aldrig helt sikker på mig selv, fordi jeg altid tænkte, at jeg ikke kunne vise det frem."
Foto: Privat
Den 21-årige, som havde levet med et underbid siden hun var 15 år, var fast besluttet på at rette op på sin tilstand og besluttede sig til sidst for at gennemføre en operation. For at forberede sig til operationen havde hun brugt tre år på at bære bøjle for at rette sine tænder op.
For at undgå, at hendes kæbe kunne ses på billederne, spændte Jordan ofte op og trak hagen tilbage, før billedet blev taget. Men efter at have talt med sin læge og fået at vide, at problemet kun ville blive værre med tiden, besluttede hun, at en operation ville være for det bedste.
"Operationen var altid noget, jeg gerne ville have foretaget, fordi jeg var selvbevidst."
"Jeg var nervøs, men også spændt. Jeg havde ventet længe på det. Det skulle bare overstås."
Foto: Privat
Og efter at have gennemgået et kirurgisk indgreb på Grange University Hospital i den walisiske by Cwmbran har Jordan fundet en ny følelse af selvtillid og frihed.
"Jeg ser mig i spejlet, og jeg kan lide det, jeg ser. Jeg vil helt sikkert anbefale det til andre kvinder, der måske har det på samme måde."
"Jeg kan bare være mig selv. Før følte jeg, at jeg har holdt mig tilbage, som om jeg skjulte min usikkerhed. Men nu kan jeg gå ud, og jeg kan se mine venner uden at holde mig tilbage."