En ung kvinde forlod sit job som stewardesse for en mere pikant karriere - og tjener nu nemt sin tidligere årsløn på blot en måned.
Alanna Pow rejste rundt i verden efter at have gennemført sin uddannelse som stewardesse. Men de lange 14-timers arbejdsdage og det at være væk hjemmefra gjorde hende ofte ensom og udmattet.
Den 21-årige australske kvinde, der ofte delte vovede billeder på sine sociale medier, modtog ofte komplimenter fra passagerer eller spørgsmål om, hvorvidt hun havde en side med voksenindhold.
"Mine sjove kolleger lavede også ofte jokes om, at jeg burde lave en OnlyFans-konto. Jeg ville bare ikke være den type pige, men da jeg allerede havde billeder af mine bryster på Instagram, tænkte jeg, at det var værd at prøve. Jeg ville ønske, jeg havde gjort det tidligere," sagde hun ifølge Daily Star.
Efter to et halvt år som stewardesse med en årsløn på 24.000 pund, besluttede Alanna at sige op. På sin første måned som skaber af voksenindhold tjente hun hele 30.000 pund, hvilket fik hende til at indse, at hun kunne gøre det til en karriere - selvom flyselskabet ikke var glad for hendes indhold.
"Det var helt vildt for mig," sagde Alanna om at opdage, at hun kunne tjene mere på en måned end sin tidligere årsløn.
Hun begyndte hurtigt at leve et luksusliv og købte sit eget hjem som 19-årig. Derudover er det også blevet en vane for hende at forkæle sig selv med nye tøjkøb og luksusrejser.
"Mit sidste møde med dem handlede om, at jeg valgte at bo i min egen bolig under en tur til Bali. Jeg ville ikke bo i personaleboligen, så jeg bookede en flot AirBnB, hvor jeg kunne filme indhold," sagde hun om sine sidste dage i sit gamle job.
"Flyselskabet fandt ud af det og blev vrede over, at jeg brød deres regler, og jeg fik en advarsel. På det tidspunkt gad jeg ikke længere forsvare mig, så jeg sagde op og fortalte dem, at jeg ikke kunne gøre det mere."
"De ville nok have fyret mig, og i min sidste uge bad de mig bare om at tage hjem. Det var den bedste beslutning, jeg har taget," lød det også fra Alanna, der i dag er kendt som @alannasworldx på Instagram.
Alanna har forklaret, at hendes nye livsstil er fantastisk, og at det at chatte med sine fans ikke føles som arbejde. Hendes råd til andre, der overvejer at forlade deres branche, er meget simpelt:
"Hvis du har store bryster som mig, vil du glide lige ind. Jeg føler, jeg blev født til det her," sagde hun.