Det er nok de færreste 30-årige der kan forestille sig at have børnebørn.
Oftest er de fleste i 30'erne selv småbørnsforældre eller har måske endda ikke planer om familieforøgelse endnu.
For Kelly Healy er situationen dog en helt anden. Hun er selv mor til fem børn og nu også mormor til et barnebarn.
Lille Bailey kom til verden i August 2018 og er i dag tre år. Dengang var hans mor blot 14 år gammel og hans mormor 30 år.
Kelly Healys datter, Skye, fandt først ud af at hun var gravid, da hun var i niende måned. Da graviditetstesten viste positiv, blev hun straks sendt til en ultralydsscanning - og her lød beskeden på, at hun var 36 uger og 4 dage henne.
Kelly fortæller til mediet The Sun at hun i stedet for at skælde sin datter ud, gav hende kærlighed og støtte.
"Alt jeg kunne gøre var at give kærlighed og støtte. Som mor må man bare tage hånd om sådan nogle ting," fortæller Kelly.
Skye og Kelly. Foto: Facebook
Oldemor som 48-årig
Hun kan også fortælle, at mange ofte går ud fra, at lille Bailey er hendes søn.
Kelly fortæller også, at hun aldrig havde forestillet sig at blive mormor så tidligt.
En abort var naturligvis ikke en mulighed, da graviditeten først blev opdaget så langt henne. Nyheden chokerede den unge mor, men hun fortæller også, at hun havde haft på fornemmelsen hun måske var gravid.
Det kom dog som et chok, at hun da graviditeten blev bekræftet, kunne blive mor hvert øjeblik.
Skye blev mor til Bailey som blot 14-årig. Foto: Facebook
Mens Skye er blevet mor i en ung alder og Kelly er blevet mormor i en ung alder - så er der også kommet en særlig titel til Kellys mor.
Hun er nemlig blevet oldemor i en alder af blot 48 år.
Ifølge Kelly føler 'oldemor' sig ikke klar til titlen som oldemor i en alder af kun 48 år.