Hun fik et chok, da hun skulle tø sin jule-kalkun op

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hun var bestemt ikke glad, da hun havde fået tøet sin kalkun op, der skulle bruges til juleaften.

Lige nu læser andre også

En kvindes rådne kalkun fra Lidl er blevet sammenlignet med en scene fra den kendte film 'Alien', efter folk har lavet sjov med, at hun pludselig stod uden kalkun juleaften.

Juleaften er en dag, hvor mange laver fjerkræ til aftensmad. Det er dog forskelligt fra familie til familie, om det er and eller kalkun, der bliver lavet.

Desværre har det vist sig, at det også kan være en dag, hvor man bliver mødt af uønskede overraskelser. Det fandt Sophie Whike ud af, da hun tog et nærmere kig på sin kalkun. Det skriver Daily Star.

Da hun opdagede, hvordan den så ud, valgte hun at dele et billede af kalkunen, som hun havde købt i Lidl, på de sociale medier.

Som tekst til billedet skrev hun, at hun havde købt sin kalkun i Lidl, hvorefter hun havde tøet den op, for blot at blive mødt af en lugt af 'råddent kød'.

På billedet kan man se, at kalkunen har et en mærkelig blå og sort farve, som stammer fra under fuglens hud.

"Hvad fanden er det her? Har lige tøet min kalkun fra Lidl op," skriver hun i et opslag på Twitter.

"Julen er ødelagt. Det er juleaften - det her er simpelthen en joke. Ikke kun, at der intet kød er. Huset lugter også af råddent kød - ikke acceptabelt."

Foto: Privat

Det viste sig dog, at der ikke var meget sympati at hente på de sociale medier, hvor flere brugere i stedet valgte at gnide salt i såret.

Op til flere valgte at svare med en video fra filmen 'Alien', hvor en baby-alien trænger ud gennem brystet på Sigourney Weaver, mens andre har skrevet, at kalkunen lignede ET.

"Det er råddent kød," er der også en person, der blot har skrevet.

"Burde ikke skulle sige dette, men køb ikke kød til særlige lejligheder i Aldi eller Lidl," skrev en anden.

Desuden var der også flere, der udnyttede muligheden til at skrive til kvinden, at hun burde spise 'vegansk' i stedet, og derfor holde en 'kødfri jul'.

Det valgte hun dog ikke, da hun senere kunne meddele, at hun i stedet købte en erstatning hos Sainsbury's.

Anbefalet til dig