Prosciutto er en tyndskåret, ubehandlet, urøget og tørret skinke, men denne gang var det ikke det smagen, der kom i fokus, men snarere den skade, det forårsagede.
Den italienske delikatesse står nemlig nu i centrum i et større kontrovers.
Det skyldes, at Alice Cohen den 7. oktober befandt sig i en Eataly-butik i Boston, hvor hun var i færd med at handle. Undervejs sker det, der ikke må ske, da hun faldt i nærheden af en bod, hvor der blev uddelt gratis smagsprøver.
Og nu, næsten et år efter, at hun trådte i et stykke skinke, har 67-årige Alice Cohen og hendes mand, 65-årige Ronald Cohen, hevet Eataly i retten.
Ifølge søgsmålet, der er blevet indgivet ved Suffolk Superior Court i Massachusetts, faldt Alice nemlig til jorden efter at have trådt i et stykke prosciutto, hvilket medførte en brækket ankel, skriver NBC News.
I søgsmålet, der blev indgivet den 11. august, beskyldes restauranten for at have været uagtsom, fordi gulvet ikke var blevet gjort ordenligt rent, hvilket altså udsatte Cohen og andre kunder for fare.
Alice Cohen, sammen med sin mand, hævder i søgsmålet, at butikken ikke havde "sikret, at gulvet var frit for farlige forhold, ved ikke at have forebygget og/eller fjernet farer fra stedet og ved ikke at have advaret sagsøger om den farlige tilstand".
Prosciutto-faldet har kostet hende mere end 50.000 kroner som følge af sine voldsomme hospital-, læge-, og fysioterapiregninger.
Parret vil have mindst 348.000 kroner i erstatning fra restaurantkæde, hvilket tilskrives en mistet "livsglæde samt stor smerte og lidelse som følge af faldt.
Ronald, der står som sagsøger, ønsker en retssag med en jury i Suffolk County, Massachusetts
Eataly Boston har endnu ikke ønsket at knytte en kommentar til sagen, skriver NBC News.