Hun startede karrieren som Disney-stjerne: Nu har hun vundet to priser for noget helt andet

11/01/2023

Nicolai Busekist

Foto: Instagram
Hun startede sin karriere som Disney-skuespiller, men i dag beskæftiger hun sig med noget helt andet.

Mest læste i dag

Den tidligere Disney-skuespiller Maitland Ward har foretaget et drastisk karriereskift, og arbejder i dag i den mere voksne del af filmindustrien.

Hun er nemlig blevet skuespiller i mere pikante film – og for dette arbejde har hun for nylig vundet to priser. Det skriver Daily Star.

Ward, der især var kendt for sin rolle i 'Boy Meets World', valgte at droppe det traditionelle skuespil til fordel for voksenfilm tilbage i 2019. Og siden da har hun formået at skabe sig et navn i branchen.

Nu har hun også fået en pris for 'Best Leading Actress' i en film fra Deeper, der har fået titlen 'Drift'. Prisen blev hun tildelt ved 2023 AVN Awards, der blev afholdt i Las Vegas.

Hertil blev hun også tildelt prisen 'Mainstream Venture of the Year', som hun er blevet tildelt for sin egen dokumentar, der har titlen 'Rated X: How P**n Liberated Me From Hollywood'.

I denne dokumentar åbner hun op om, hvordan hun oplevede Hollywood, hvor hun slog igennem som teenager, og for alvor blev en stjerne i en alder af 21 år. Hun fortæller også om, hvordan og hvorfor hun besluttede at overgå til at tage del i voksenfilm.

"Jeg vil gerne takke AVN for at værdsætte mit arbejde for Deeper som skuespiller i løbet af de seneste år," lød det fra Maitland Ward, der i dag er 45 år.

"Forskellen mellem en god skuespiller og en prisvindende skuespiller ligger ofte i talentet bag manuskriptet og produktionen, og jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at Kayden Kross er yderst talentfuld og tager vores arbejde til et nyt niveau."

"Så jeg vil gerne sige tak til Kayden for at slå den ud af parken hver eneste gang, vi laver en film. Jeg er meget heldig, og jeg ved det."

Det er ikke første gang, at den tidligere Disney-stjerne er blevet hædret for sit arbejde i voksenfilm. Faktisk har hun vundet i alt 11 priser, siden hun blev en del af branchen.

Det inkluderer blandt andet prisen for 'Best Leading Actress' og 'Performer of the Year' ved sidste års XBIZ Awards, samt prisen som 'Best Actress' ved XRCO Awards i både 2021 og 2022.

Anbefalet til dig