Den 11. marts gik en ung kvinde en tur med hunden, mens hun talte med sin søster på Facetime.
Mens 22-årige Shannon gik og talte med sin søster, fandt en tragisk ulykke nemlig sted.
Det skriver Daily Mail.
Shannon var ikke alene i skoven, da hun gik tur med hunden. Både hendes bedste ven Sinead og Sineads teenagebror, Harrison, var også til stede.
Under opkaldet viste det sig, at søsteren Georgia skulle være vidne til noget helt forfærdeligt.
Hun kunne nemlig se det hele, da en gren styrtede til jorden og ramte Shannon. Georgia så magtesløst til, da hun så telefonen blive slået ud af søsterens hånd.
Georgia kunne gennem telefonen høre skrig og råb om hjælp fra Sinead og Harrison, der tydeligvis blev ramt af panik.
Shannon og hendes venner var gået væk fra stien og ned ad en bakke i skoven for at bruge en reb-gynge, der var bundet til et træ.
Sinead havde brugt gyngen, mens Shannon sad på en træstub overfor.
Det tragiske øjeblik skete netop som Georgia talte med sin søster på Facetime. Grenen ramte Shannon i brystet og forårsagede fatale kvæstelser.
Efterfølgende blev det fastslået, at træet, hvorfra grenen faldt, var råddent.
Redningsholdene ankom inden for 40 minutter efter ulykken, men desværre kunne de ikke redde Shannon, der blev erklæret død på stedet.
Under retssagen blev der drøftet, om der skulle etableres et hegn omkring skoven for at forhindre lignende tragedier i fremtiden.
Shannons mor, Lisa, talte for at hegnet skulle opføres, men ejeren af skoven, mente ikke det ville være praktisk eller ønskværdigt, da det ville være dyrt og alligevel kunne blive undermineret.