Det er enhver hundemors værste mareridt at miste en hvalp.
Desværre blev det den barske realitet for hunden Daisy, der mistede syv nyfødte hvalpe efter en skæbnesvanger nat, hvor laden de opholdt sig i brændte ned.
Årsagen til branden var en defekt varmelampe, der var afgørende for hvalpenes trivsel.
I det kaos, der udspillede sig, kæmpede Daisy desperat for at redde sine små hvalpe, men ilden udviklede sig så hurtigt, at der ikke var noget at gøre.
Det skriver Bored Daddy.
De følgende dage var Daisy en skygge af sig selv. Hendes knuste hjerte var ikke til at tage fejl af, og hun undgik både mennesker og gårdens øvrige dyr.
Hendes eneste mål var at finde sine forsvundne hvalpe, og hver tur til den brændte lade endte i gråd og hjerteknusende klynk fra den stakkels hundemor.
Jessica, som var ejer af den nedbrændte lade, vidste, at der måtte gøres noget for at redde Daisy fra sin dybe sorg.
Men så kom hendes søster med en god idé.
Hun bad sit Facebook-netværk om hjælp til at finde nyfødte hvalpe, som manglede en mor, så både hvalpene og moren fik, hvad de manglede i den svære tid.
På samme tid søgte en anden kvinde desperat en hundemor til at hjælpe otte forældreløse hvalpe efter deres mors tragiske død.
Disse to hjerteskærende tab førte til et uventet og bevægende møde.
Daisy blev snart præsenteret for de forældreløse hvalpe, og hendes moderlige instinkter trådte øjeblikkeligt i kraft.
I de efterfølgende uger tog Daisy sig kærligt af de små hvalpe, og hendes sorg begyndte langsomt at aftage.
Da hvalpene var blevet lidt ældre, blev de genforenet med deres oprindelige ejer; alle udover den mindste, som blev hos Daisy og Jessica.