Hvis du tror, el-prisen er høj i dag: Her kommer det til at koste 17 kroner per kWh

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Prisen på el er fløjet til himmels.

Mest læste i dag

Finlands nuværende elektricitetskrise er nået et nyt højdepunkt, idet NordPool, som er den nordiske elbørs, har rapporteret om en rekordhøj elpris denne fredag.

Prisen på en kilowatt-time (kWh) vil nå helt op på 2,35 euro (cirka 17,5 kroner, red.) inklusive moms i tidsrummet 19.00-20.00.

Det er en markant stigning, hvis man sammenligner prisen med torsdagens højeste spotpris på 47 cent (cirka 3,5 kroner, red.) per kWh.

Det skriver Yle.fi.

"Normale kunder bør spare elektricitet så meget som muligt. Priserne vil være lidt mere rimelige efter kl. 22.00, selvom det ikke engang er billigt der", udtaler Maarit Uusitalo, som er enhedschef hos den nationale netoperatør Fingrid.

Denne kritiske situation skyldes til blandt andet Finlands ekstremt kolde temperaturer, der har øget efterspørgslen efter elektrisk opvarmning. Derudover har der været svigt i flere finske kraftværker, hvorfor elproduktionen har været delvist eller helt stoppet i byerne Pori, Vaasa og Helsinki.

Miljø- og klimaminister, Kai Mykkänen, har også tilsluttet sig opfordringen og rådet borgerne til at undgå elektricitet mellem 17.00 og 22.00 fredag.

Maarit Uusitalo påpeger, at det usædvanligt kolde vejr er en sjældenhed:

"Det har været en af ​​de koldeste starter på et nyt år nogensinde. Det er ikke særlig ofte, at hele Finland ser så mange kolde dage lige efter hinanden. Det sker mindre end én gang om året", siger hun.

Også i Danmark bliver elpriserne enormt høje senere i dag. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

Anbefalet til dig