Mie Møller Bie
Ingen af dem er kønne
Grønland er om noget atter tilbage på bordet i Det Hvide Hus som en del af dagsordenen.
Få dage efter den amerikanske indsats, som resulterede i Nicolás Maduros fald, lagde Katie Miller, hustru til Trumps vice stabchef, et billede ud på platformen X.
På kortet var Grønland dækket af det amerikanske flag med ordet “SOON” skrevet i billedteksten.
Ugen efter udtalte Stephen Miller til CNN:
“USA’s officielle holdning er, at Grønland bør være en del af USA.”
USA har længe haft militær tilstedeværelse på øen, og præsident Trump fremhævede Grønlands strategiske betydning.
Han udtalte til magasinet The Atlantic, at øen er omgivet af russiske og kinesiske skibe og sagde:
“Vi har brug for Grønland, helt klart. Vi har brug for det til forsvar.”
Det fortæller Times via AOL.
Danmark og Europa afviser ambitionerne
Udmeldingerne har mødt massiv modstand.
I en fælles erklæring fastslog Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen og Storbritannien, at det kun er op til Danmark og Grønland at træffe beslutninger om øens fremtid.
Grønlands statsminister Jens Frederik Nielsen reagerede skarpt med ordene:
“Nu er det nok. Ikke mere pres, ikke flere antydninger, ikke flere fantasier om annektering.”
Proamerikansk spil i kulissen
Trump-administrationen forsøger samtidig at opbygge relationer til Grønlands selvstændighedsbevægelse.
Vicepræsident J.D. Vance har talt for et uafhængigt Grønland, mens guvernøren i Louisiana er udpeget som særlig udsending med fokus på øens fremtid.
En meningsmåling fra 2025 viser dog, at 85 procent af Grønlands befolkning er imod at blive en del af USA.
Købsaftale eller militær magt?
En anden mulighed, der nævnes, er et direkte køb af Grønland.
Udenrigsminister Marco Rubio har ifølge Wall Street Journal sagt, at USA undersøger muligheden for at købe øen.
Derudover nævnes en associeringsaftale som den, USA har med stillehavsnationer.
Hvis diplomati og handel ikke lykkes, advarer Det Hvide Hus dog om, at militærmagt altid er en mulighed.
