Da en 50-årig indonesisk mand var i fuld gang på lagnerne med sin kone, gik det i løbet af et splitsekund helt galt for ham.
Ifølge International Journal of Surgery Reports kunne den 50-årige mand nemlig pludselig høre et knæk under akten – og det viste sig, at dette knæk stammede fra hans vedhæng.
Det førte til, at manden ikke blot mistede sin erektion og ikke var i stand til at få udløsning. Det resulterede faktisk også i, at manden begyndte at bløde ud af sit urinrør.
I og med, at han naturligvis var i stor smerte, og ikke vidste, hvad han skulle gøre, tog han på skadestuen. Her kunne lægerne konstatere, at hans vedhæng ikke kun var blevet helt lilla, men også, at den havde fået form som et spørgsmålstegn.
Kort efter var manden blevet diagnosticeret med 'eggplant deformity', der på dansk kaldes for ' aubergine-deformitet', hvilket opstår, når mandens vedhæng får et hårdt slag under samleje.
Det er meget vigtigt, at der bliver handlet hurtigt, når en mand diagnosticeres med dette. Såfremt det ikke bliver behandlet, kan det føre til permanent deformitet og impotens.
Lægerne vidste, hvad der var på spil, og de gav sig derfor straks i gang med at behandle manden. De startede derfor med at skære hans sjover op, hvorefter de reparerede det skadede urinrør.
Hertil sørgede lægerne også for, at der blev rettet op på det skadede væv i hans vedhæng samt tømte en blodansamling.
Efter at have været indlagt på hospitalet i fem dage, blev han endelig sendt hjem. Hans prøvelser var dog endnu ikke helt slut efter hjemsendelsen, da han måtte lade vandet gennem et kateter i hele 21 dage.
Cirka en måned efter at være blevet udskrevet, vendte han retur til hospitalet, hvor han blev informeret om, at han igen kunne have samleje med sin kone. Dog kunne lægerne konstaterer, at hans vedhæng fortsat pegede en smule til højre efter episoden.