I Polen har de genialt 'værktøj' til at finde smørtilbud. Vi kunne godt bruge det herhjemme.

Udland
Foto: Yau Ming Low / Shutterstock.com
Foto: Yau Ming Low / Shutterstock.com
Smørpriserne er stukket helt af.

Lige nu læser andre også

Smørpriserne, der er steget voldsomt gennem de senere år, har fået mange forbrugere til at rynke panden.

Som om 27,95 kroner per pakke Lurpak ikke var dyrt nok, valgte Bilka tilbage i oktober måned at sætte prisen op til 30,95 kroner.

Derfor er der heller ikke noget at sige til, at danskerne køber så meget Lurpak som muligt, når det er på tilbud til 10 kroner.

Nyt 'værktøj'

Det er dog ikke kun i Danmark, at priserne på smør er stukket helt af.

Også i Polen står forbrugerne over for skyhøjre smørpriser, hvilket har fået en kreativ udvikler til at lancere et online 'værktøj', som hjælper forbrugerne med at finde de bedste tilbud.

Smørmåleren, som appen hedder, gør det lettere at sammenligne smørpriser på tværs af hele landet.

Appen er ikke tilgængelig i Danmark, men man kan da krydse fingre for, at den melder sin ankomst engang i fremtiden.

Startede som et eksperiment

Historien bag værktøjet begyndte, da smørpriserne begyndte at stikke af.

Som følge af stigningerne kæmpede flere forbrugere med økonomien, og derfor besluttede en kreativ sjæl sig for at lave Smørmåleren som eksperiment:

“Jeg udviklede en simpel applikation, som automatisk indsamler de laveste priser på smør fra diverse supermarkeders tilbud,” skriver appens bagmand på LinkedIn ifølge mediet Tech.

Udover at vise de laveste priser, giver Smørmåleren også brugerne mulighed for at filtrere efter geografisk placering.

På den måde kan man eksempelvis få oplyst, hvilket supermarked i den nærmeste by, der har det bedste tilbud på smør.

I Danmark ville en pendant til Smørmåleren være Tilbudsugen.dk.

De to apps er dog ikke helt ens, da Tilbudsugen.dk giver et overblik over alle former for dagligvarer, men ikke viser lokale tilbud, som i visse tilfælde kan være de allerbedste.

Anbefalet til dig