I skolen blev han mobbet og kaldt 'slapsvans': I dag er han uigenkendelig

13/01/2023

Nicolai Busekist

Foto: Privat
I skolen blev han mobbet, fordi han var en 'slapsvans'. Han brugte smerten som motivation, og i dag er han uigenkendelig.

Mest læste i dag

Iliya blev mobbet, da han gik i skole, fordi han var en 'slapsvans'. Samtidig forsøgte han at sælge sandwiches i skolen, så han kunne hjælpe sin økonomisk trængte familie.

Som 13-årig havde han det svært i skolen, men han ville ikke lade dem få ham ned med nakken. Han forsøgte at ignorere sine mobbere, men endte med at bruge det som motivation til at blive bodybuilder.

Selvom han blev mobbet på grund af sin størrelse, var han fast besluttet på, at han ville hjælpe sine forældre, ved at skabe sin egen indkomst.

Foto: YouTube

"Da jeg var 13 år, var jeg blevet mobbet i to eller tre år, og jeg tog smerte til mig, uden at gøre noget ved det," sagde han til mediet BristolLive.

"Jeg solgte sandwiches i skolen, for at forsørge min familie, inden jeg startede i et fitnesscenter."

"Jeg begyndte at gøre det af frygt. Jeg hjalp faktisk ikke med at forsørge min familie, da min far gjorde alt, hvad der skulle til for at sætte mad på bordet hver måned."

"Men jeg vidste, at de skændtes meget på grund af penge, så jeg tænkte, at hvis jeg havde en opsparing, kunne jeg hjælpe. Men jeg var så hjælpeløs i den alder og kunne ikke gøre noget."

I starten var hans familie slet ikke klar over, at han solgte sandwiches i skolen, fordi han ønskede at hjælpe med økonomien.

"I de første par måneder vidste min familie ikke, at jeg gjorde det. Min mor fandt ud af det efter tre måneder," sagde han.

"Hun var ved at gøre huset rent, og hun fandt en kasse under min seng med alle mine penge. Først var hun bekymret, for i den alder kunne dit barn lave hvad som helst."

"Da jeg forklarede, hvordan jeg fik pengene, og hvorfor jeg gjorde det, gav alt mening, og min familie var cool med det."

Foto: YouTube

Han sagde, at den økonomiske situation var en belastning for hans forældres forhold, og at hans handlinger fik dem til at tænke over, hvorfor han havde gjort det.

Desværre døde Iliyas far i november 2021, men dette har kun yderligere motiveret ham til at støtte og forsøge sin mor.

"Min far døde, og jeg føler ikke, at jeg ´ har andet valg end at forsørge min familie nu," lød det fra ham.

"Min mor er alene, og på en måde vil jeg virkelig gerne være der for hende, og det er min primære motivation lige nu."

"At vide, at hun er meget mere sårbar end mig, er det, der holder mig stærk, og det er derfor, jeg er så motiveret, fordi jeg ønsker at bringe lykke ind i hendes liv igen."

Foto: YouTube

Ilya trådte for første gang ind i et fitnesscenter, da han var 16 år, fordi han var træt af, at han blev mobbet for at være lille.

De smerter, det påførte ham, at han blev mobbet, fordi han var mindre, end alle de andre, brugte han som motivation, og siden da har han ikke set sig tilbage.

"Smerter kan nogle gange påvirke dig på samme måde som motivation. Det giver dig en masse styrke og energi, når du har så mange smerter," sagde han.

"Dengang var jeg så vred og følte så meget smerte, at jeg så gerne ville ændre mig, at jeg bare besluttede mig for at ændre mig. Jeg havde fået nok."

"Det var det, der fik mig at begynde at træne, og efter jeg trænede for første gang, er jeg ikke stoppet igen."

Anbefalet til dig