Ikea i Storbritannien straffer uvaccinerede ansatte: Skærer i lønnen

Af: Julie Møller

|

10/01/2022

Udland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ikea i Storbritannien har valgt at skære i lønnen for de ansatte, der ikke vil vaccineres.

Lige nu læser andre også

Ikea i Storbritannien vil ikke betale fuld løn til uvaccineret personale, der skal isolere sig på grund af, at de er nærkontakt til smittede.

Det skriver BBC. 

Møbelgiganten erkender, at det er et emne forbundet med stærke følelser, men forklarer, at dens politik skal udvikle sig med de skiftende omstændigheder.

Ikea, som beskæftiger omkring 10.000 mennesker i Storbritannien, skriver i en udtalelse:

"Fuldt vaccinerede medarbejdere eller dem, der er uvaccinerede på grund af formildende omstændigheder, som for eksempel graviditet eller andre medicinske årsager, vil modtage fuld løn.”

Ifølge BBC betyder det, at uvaccinerede ansatte vil blive betalt minimumsraten på 96 pund om ugen, hvilket svarer til lige under 900 kroner, hvis de er nødsaget til at holde fri for at lade sig isolere som nærkontakt til en coronasmittet.

I England skal folk, der er vaccineret med mindst to stik ikke selvisolere sig, hvis de har været i tæt kontakt med en person, der er smittet med corona. Sådan forholder det sig ikke for uvaccinerede personer, der kontaktes gennem myndighedernes smitteopsporing. De skal ifølge loven gå i isolation, skriver BBC.

 

 

 

Anbefalet til dig