Da en indbrudstyv iført en sort skimaske og militærjakke brød ind hos 85-årige Christine Jenneiahn, vidste han ikke, at det ville blive det sidste, han gjorde.
For til trods for at være blevet lænket til en stol, formåede hun at slippe fri og dernæst skyde og dræbe indbrudstyven.
Det skriver B.T.
Hun var blevet lænket til en stol ved hjælp af håndjern, som indbrudstyven havde medbragt, hvorefter hun blev spurgt, hvor hun gemte sine værdier.
På et tidspunkt fandt han så ud af, at kvindens handicappede søn var hjemme, hvilket hun ikke havde fortalt ham.
Opdagelsen gjorde ham rasende, og det er formentlig her, hun er blevet slået.
Imens han ledte efter kvindens værdier, slæbte hun sig ind i sit soveværelse, hvor hun havde en håndpistol liggende under puden.
Da indbrudstyven vendte tilbage, truede han, ifølge kvinden, flere gange med at dræbe hende.
Og så tog hun beslutningen.
Hun skød ham to gange.
Han vaklede ud i køkkenet, hvor han faldt om og døde af sine kvæstelser.
Christine Jenneiahn faldt om på gulvet, hvor hun blev liggende på gulvet i 10 timer, før hendes søn fandt hende, og de fik kontaktet politiet.
Anklageren i Bingham County, Ryan Jolley, siger i sagsgennemgangen, at kvinden handlede i selvforsvar.
"At Christine overlevede dette møde er virkelig utroligt. Hendes mod, beslutsomhed og vilje til at leve ser ud til at være det, der reddede hende den nat. Denne sag repræsenterer en af de mest selvopholdelseshandlinger, jeg nogensinde har set," siger han og fortsætter:
"Christine var berettiget til at tage alle nødvendige midler i brug for at forsvare sig selv og sin søn den nat. Hun bør ikke straffes."