Indfører krav om mundbind på julemarkeder

Udland
Foto: Shutterstock
Det har overborgmesteren netop meldt ud.

Lige nu læser andre også

Hele verden oplever en stigning i antallet af smittede med covid-19. Det skyldes blandt andet de færre restriktioner og den faldende temperatur, hvor virussen har bedre levevilkår.

I Danmark er man dog begyndt at indføre restriktioner igen, og senere på dagen er der indkaldt til pressemøde, hvor der muligvis kan komme nyt om restriktioner.

Mundbindet har været på tale i epidimiudvalget, men dette er endnu ikke bekræftet.

Her skal mundbindet på

I Flensborg er de dog gået så langt, at man skal have mundbind på, hvis man besøger at julemarked. Det har Flensborgs overborgmester Simone Lange udsendt et dekret om.

Ifølge TV Syd er det særligt udsigten til de kommende ugers julehandel og julemarkeder, der har fået overborgmesteren til at udsende dekretet.

Det betyder helt præcist, at der i Flensborg er krav om mundbind mellem 10 og 22 i de centrale gader, på torve og diverse julemarkeder i byen.

TV Syd skriver, at Flensborg har været særligt hårdt ramt af stigende smitte, hvor incidenstallet mandag lå på 153.4. Det svarer til 153 smittede pr. 100.000 borgere.

Anbefalet til dig