Influencer deltog i vanvittig udfordring på livestream: Blev fundet død af familien få timer senere

Udland
Foto: Douyin/Skærmbillede
Foto: Douyin/Skærmbillede
En influencer er blevet fundet død af sin familie. Kun få timer inden deltog han i en vanvittig udfordring på en livestream.

Lige nu læser andre også

En 34-årig influencer, der var kendt under navnet 'Brother Three Thousand' på Douyin, som er den kinesiske version af TikTok, er blevet fundet død.

Han blev fundet død blot 12 timer efter, at han havde været aktiv på sin livestream. Hans sidste livestream blev sendt tirsdag den 16. maj.

Influenceren, hvis efternavn ifølge lokale medier skulle være Wang, delte jævnligt videoer af sig selv, hvor han indtog store mængder spiritus.

I de fleste af disse videoer var det Baijiu, som han indtog. Det er en form for kinesisk spiritus, der kan indeholde op til 60% alkohol.

Daily Star skriver, at på dagen for sin død, havde han deltaget i en form for udfordring på det sociale medie, hvor han konkurrerede mod andre internetstjerner. Denne udfordring gjaldt om at få flest gaver fra sin fans indenfor et bestemt tidsrum.

Som straf for at have tabt mindst tre af sine runder, skulle den kinesiske influencer indtage en absurd mængde spiritus. Ifølge BBC endte han med at drikke mindst syv flasker Baijiu i den tid, hvor han sendte live på sin livestream.

Foto: Douyin/Skærmbillede

Wang lukkede ned for sin livestream omkring midnat tirsdag den 16. maj. Onsdag eftermiddag blev han fundet død af hans familie. Det fremgår ikke konkret, hvem der fandt den 34-årige influencer død.

"Da hans familie fandt ham, var han allerede væk. Han fik ikke engang en chance for akut behandling," sagde en mand ved navn Mr. Zhao, der hævder at være hans ven, til lokale medier.

Det sociale medie, hvor den 34-årige Wang var meget populær, har et forbud mod indtag af alkohol på deres livestreams. På trods af dette, var det blevet en form for varemærke for den kinesiske influencer.

Dette betød, at han flere gange fik spærret sine konti på det sociale medier. Dette havde han tilsyneladende ikke det store problem med, da han ifølge Daily Star blot blev ved med at oprette nye konti.

Hans seneste profil på det sociale medie havde mere end 44.000 følgere på tidspunktet for hans alt for tidlige død.

Anbefalet til dig