Influenceren Emma indrømmede dyster hemmelighed: Nu modtager hun dødstrusler

Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Influenceren Emma er havnet i massiv modvind, efter en chokerende indrømmelse, der nu har resulteret i flere dødstrusler.

Lige nu læser andre også

Emma Clair deltog den 17. april i en podcast med en anden influencer. Her kom hun med en indrømmelse, som chokerede mange af lytterne. Hun tilstod nemlig, at hun havde dræbt to katte, da hun var barn.

I podcasten fortæller hun om, at den ene kat døde af frygt. Det skyldes, at den blev 'svinget rundt som et udstoppet stykke legetøj'. Derudover indrømmer hun også, at hun dræbte en af hendes venners kat.

Ifølge Daily Star skulle der være tale om hendes bedste vens kat. Det faktum, at hun har dræbt to katte, har resulteret i, at hun er havnet i massiv modvind. Dette har nu medført, at hun har afsløret, at hun er nødt til at 'gå i skjul'.

Emma er netop blevet mor til sit første barn. Derfor havde hun også glædet sig til at dele den første tid med barnet på de sociale medier, men det bliver der ikke noget af.

Hun fortæller selv, at det skyldes, at hun valgte at dele de to historier fra sin barndom. Det har nemlig medført, at hun modtager grimme kommentarer og tilmed dødstrusler.

"Jeg fik hurtigt meget kritik, og dødstruslerne begyndte at rulle ind," lyder det fra Emma Clair.

"Jeg mistede mit job, mit mentale helbred blev påvirket massivt, og folk grinede bare af det."

"Jeg begyndte pludselig at føle mig utryg i min egen boble. Jeg begyndte at føle mig utryg i mit eget hjem. Min angst var gennem taget, når jeg gik ud i offentligheden. Jeg følte mig konstant krænket, dødstruslerne blev værre, og rygterne blev også værre."

Hun afslører også, at det fik hendes mentale helbred til at 'smuldre'. Derfor har hun nu truffet en beslutning om at forlade de sociale medier på ubestemt tid.

"Jeg slog min kat ihjel. Min søster talte ikke til mig i flere måneder. Og min mor var rasende på mig. Og ja, jeg slog den ihjel," sagde hun i podcasten tilbage i april.

"Og hvis du virkelig vil vide mere om mig, så har jeg også dræbt min bedste vens kat."

Tidligere har hun forsøgt at tage sig selv i forsvar, ved at sige, at det blot var 'lidt let humor'. Samtidig bad hun også sine mere end 100.000 følgere om at 'slappe af'.

Det har ikke blot fået konsekvenser for hende i form af kommentarer fra vrede følgere. Det australske mærke MCoBeauty meddelte nemlig, at de ikke 'ikke længere vil arbejde med Emma i fremtiden'. Emma havde ellers lige indgået et samarbejde med dem.

Anbefalet til dig