Ingeborg adopterede en lille dreng: 28 år senere fik hun en ganske uventet besked

19/11/2022

Henrik Rothenbücher

Foto: Youtube
Ingeborg fik sit livs overraskelse, mange år efter at hun adopterede den lille dreng.

Mest læste i dag

Da lille Jordan var blot nogle dage gammel, flyttede han ind hos Ingeborg McIntosh. 

I fire år tog hun sig af ham, som var han hendes egen. I den tid kæmpede Jordans mor for at finde en familie, der var sort - ligesom Jordan - som han i stedet kunne bo hos. 

Det lykkedes dog ikke og derfor adopterede Ingeborg ham, da han var fire år gammel.

Jordan voksede op i hjemmet hos Ingeborg og familien - og der er ingen tvivl om, at kærligheden mellem dem er stor.

Ingeborg har haft 135 børn i pleje gennem årene. Men Jordan var noget helt specielt og endte med at blive adopteret af familien. Foto: Youtube 

"De lagde ham i mine arme, og det var kærlighed ved første blik," fortæller Ingeborg til HLN.

24 år efter at Jordan endeligt var blevet adopteret af familien, ramte en trist besked. Ingeborg fik beskeden om, at hun havde en polycystisk nyresygdom og derfor ville få brug for en nyretransplantation. 

Det betød selvfølgelig også, at hun derfor ville få brug for en donor.

Fast besluttet 

Jordan tog straks affære og uden Ingeborgs viden, fik han booket en tid til at finde ud af, om han kunne være et match for sin adoptivmor. Det viste sig at Jordan matchede perfekt og så var han ikke i tvivl.

Jeg føler, at det her er mit kald i livet”, lyder det fra Jordan, der straks var indstillet på at donere en nyre til Ingeborg. 

Jordan håber også, at han kan gøre endnu mere for Ingeborg senere i sit liv. Men for nu, starter han med at donere sin nyre. 

Ingeborg blev meget overrasket over Jordans ide, om at han skulle være hendes donor. I første omgang ville hun slet ikke tage imod tilbuddet - men Jordan var fast besluttet på, at det var sådan det skulle være. 

"Alt hun har gjort for mig siden jeg var lille, jeg ville bare give det tilbage til hende og vise hende, hvor meget jeg værdsætter hende," lyder det fra Jordan, der er meget taknemlig for alt Ingeborg har gjort for ham.

Du kan se videoen med Ingeborg og Jordan herunder:

Anbefalet til dig