Mie Møller Bie
Irans taktik har vist sig at have én stor svaghed
Dybt under bjergene i Iran ligger et af landets mest hemmelige militærprojekter. I årtier har styret opbygget enorme underjordiske anlæg fyldt med missiler, de såkaldte “missilbyer”.
Formålet var at beskytte våbnene mod fjendtlige angreb.
Men krigen mod USA og Israel viser nu, at strategien også har en alvorlig svaghed.
Amerikanske og israelske kampfly og droner overvåger i øjeblikket flere af de kendte baser.
Når iranske affyringsramper bliver kørt ud fra tunnellerne for at sende missiler afsted, bliver de hurtigt opdaget fra luften og ramt i nye angreb.
Satellitbilleder fra de seneste dage viser rester af ødelagte missiler og affyringsramper tæt ved indgangene til flere af de underjordiske anlæg, fortæller Wall Street Journal.
Missilangreb er faldet kraftigt
Siden krigens begyndelse har Iran affyret mere end 500 missiler mod Israel, amerikanske baser og mål i Den Persiske Golf. En stor del er dog blevet skudt ned af luftforsvarssystemer.
Samtidig tyder nye militære vurderinger på, at Irans evne til at affyre missiler er blevet markant svækket.
“Vi jagter Irans sidste tilbageværende affyringsramper til ballistiske missiler for at eliminere det, jeg vil kalde deres resterende missilkapacitet.”
Sådan lød det fra admiral Brad Cooper, der er USA’s øverstkommanderende i Mellemøsten.
Ifølge amerikanske militærkilder er antallet af iranske missilaffyringer faldet med omkring 86 procent på blot fire dage.
Baserne er lettere at finde
Selvom missilerne opbevares under jorden, er anlæggene langt fra usynlige. Indgange, veje og bygninger over jorden gør det muligt at identificere baserne via satellitbilleder.
USA og Israel har gennem flere år kortlagt placeringen af mange af anlæggene. Når der opdages aktivitet, kan angreb hurtigt sættes ind.
Flere baser i blandt andet Shiraz, Isfahan og Kermanshah er allerede blevet ramt.
Eksperter vurderer dog, at Iran fortsat kan have tusindvis af missiler gemt i de underjordiske anlæg.
Derfor er det fortsat usikkert, hvor længe landet kan opretholde sine angreb.
Men én ting står klart: Irans hemmelige missilbyer er ikke længere så skjulte, som styret havde håbet.
