Irene på 60 år har for mange år tilbage mistet sin elskede mand.
Siden da har hun levet på gaden, da hun ikke har haft økonomien til at få tingene til at løbe rundt.
Hun overlever hverdagen ved at finde ting, som kan genbruges, og dem sælger hun for at få råd til mad.
De lange nætter har hun tilbragt foran et lejlighedskompleks, men en dag var der en af beboerne, der stoppede op, da han stødte på Irene.
Det blev starten på en yderst hjertevarmende historie.
“Det er urimeligt, at hun, som er en 60-årig mor og bedstemor, sover på jorden”, udtalte beboeren Elvis.
Efter at have talt med Irene besluttede den yngre mand, at han ville bygge hende et lille hjem, så hun var fri for at sove på gaden hver nat.
Ved blot at bruge i omegnen af 3.500 kroner fik Elvis lavet et lille hus af træ til Irene, så hun nu kan føle sig varm og tryg om natten.
Fem dage efter at han havde påbegyndt projektet, stod det færdige resultat der, og Irene var yderst taknemmelig for den flotte gestus:
“Det føltes fantastisk. Jeg følte mig så afslappet. Jeg tror, jeg sov halvdelen af dagen”, fortalte Irene om sin første nat i sit nye hjem.
Se videoen nedenfor for at se huset, som Elvis byggede til Irene: