Iskold luft: Meghan afviser

Udland
Foto: Shutterstock
Meget tyder på, at der tilsyneladende stadig er kold luft.

Lige nu læser andre også

Meghan og Harry har i de seneste mange måneder været på forsider verden over. Det har ikke uden følger, at parret deltog i det kontroversielle interview med Oprah Winfrey tilbage i marts. Interviewet har betydet kontroverser mellem parret og det britiske kongehus, hvor der blandt andet har været kølig luft mellem både William og Harry, samt Harry og prins Charles.

Der er også kontroverser der går længere tilbage - nemlig stridighederne mellem Meghan og hendes far, Thomas Markle.

Forholdet mellem de to blev for alvor betændt kort før Harry og Meghans bryllup i 2018, hvor kom frem at Thomas Markle havde fået taget falske paparazzibilleder, så han kunne fremstille sig selv positivt. Derudover delte han også et personligt brev fra Meghan med pressen.

Har ikke reageret 

I anledningen af Meghans 40-års fødselsdag den 4. august, sendte Thomas Markle sin datter en stor buket røde roser. I midten var der to gule roser, som symboliserede Harry og Meghans to børn, Archie og Lilibet, samt et kort med teksten "Ønsker dig en glædelig fødselsdag og lysere tider". 

Alt tyder dog på, at Meghan ikke var interesseret i faderens lykønskning - for meldingen fra Thomas Markle lyder nemlig på, at Meghan ikke har reageret på gestussen. 

Det fortæller han til det amerikanske medie TMZ.

Til mediet fortæller han også, at han gerne vil være en del af sine børnebørns liv - men at han respekterer, hvis det ikke er datterens ønske.

Netop det betændte forhold til faderen, var også et emne i det eksplosive interview tilbage i marts. 

"Jeg ser på Archie og jeg tænker på det her barn - og jeg kan ærligt ikke forestille mig, at skade mit eget barn intentionelt. Jeg kan ikke forestille mig det. Det er så svært for mig at forene med noget," lød det dengang fra Meghan, da snakken faldt på forholdet til faderen.

 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig