John ville introducere øboere til Gud, men det kostede ham livet: Her er afskedsbrevet, han skrev til sin familie

Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
John nåede aldrig at dele Guds ord med øboerne.

Lige nu læser andre også

John Allen Chau trodsede alle advarsler mod at fortsætte sin mission. For selv om han blot ønskede at dele Jesus' ord med omverden, skulle det være dét, som i sidste ende kostede ham livet.

Chau var nemlig urokkelig i beslutningen om at lægge vejen forbi North Sentinel Island i forbindelse med sin missionærmission.

Han havde håbet, at den indfødte stamme ville byde ham velkommen og tage Jesus' ord til hjerte, men til hans store overraskelse, nåede han slet ikke at sætte en fod på øen, skriver Mirror.

De indfødte, som var notoriske for at dræbe alle, der kom i nærheden af øen, og som havde undgået kontakt med omverden i tusindvis af år, dræbte ham, så snart de kunne se, at han havde retning mod øen.

På trods af de voldsomme rygter, besluttede John at sejle til øen den 16. november 2018.

De sidste, der så ham i live, var de fiskere, han havde hyret til at sætte ham af ved øen i beskyttet farvand.

Ingen så ham blive dræbt, men en fisker fortæller, at han så et "dødt menneske blive begravet ved kysten".

Han kunne videre identificere flere af de sager, som mennesket var iført, som Johns.

Fiskerne var derudover i besiddelse af en journal, som han løbende havde skrevet sine minder i.

Det var her, de fandt brevet til hans kære.

Han skriver blandt andet, at han "gjorde det for at etablere Jesu rige på øen", mens han videre beder sin kære om, ikke at "bebrejde de indfødte, hvis han blev dræbt".

"I synes måske, jeg er skør i alt det her, men jeg synes, det er det værd at forkynde Jesus for disse mennesker. I må ikke være vrede på dem eller på Gud, hvis jeg bliver dræbt."

"Lev hellere jeres liv i lydighed mod det, han har kaldet jer til, så ses vi igen, når I går gennem sløret. Dette er ikke en meningsløs ting - denne stammes evige liv er nært forestående, og jeg kan ikke vente med at se dem omkring Guds trone tilbede på deres eget sprog, som der står i Johannes' Åbenbaring 7:9-10."

"Jeg elsker jer alle, og jeg beder til, at ingen af jer elsker noget i denne verden mere end Jesus Kristus."

Anbefalet til dig