Kæmpe chok: Familie fandt levende frø blandt bananer

Af: Thea Andersen

|

10/10/2022

Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Iain Holloway og hans familie fik sig et gevaldigt chok, da noget blinkede med øjnene blandt et bundt med bananer.

Lige nu læser andre også

Lørdag den 24. september havde Iain Holloway og hans familie modtaget nogle dagligvarer, som de havde købt online fra Sainsbury's. Men da de pakkede varerne ud, så de pludselig noget ekstra protein blandt deres bananer.

Familien turde ikke åbne posen, da de frygtede, at den lille frø kunne være giftig, skriver Metro.

"Vi var ved at pakke varerne ud i køkkenet, og min kone vendte sig mod mig og sagde "se, der er en frø i bananerne", og jeg sagde "undskyld, der er hvad i bananerne?", sagde Iain, som fortsatte:

"Så stod vi alle i køkkenet og kiggede på hinanden og spekulerede på, hvad vi skulle gøre, da der ikke rigtig er en manual til den slags ting. Vi ringede til RSPCA, som rådede os til at se på oplysningerne om frøer på deres hjemmeside, da vi ikke vidste, om det var en ikkehjemmehørende art."

Senere hen viste det sig dog, at frøen ikke var giftig, og at den havde rejst 4.300 miles over Atlanten, før den blev fundet i et bundt bananer i Staffordshire, England.

Sainsbury's har undskyldt og er ved at undersøge, hvordan frøen kom til England uden at blive bemærket.

På trods af sin lange rejse er frøen rask og bliver passet af RSPCA.

Dyreredningsofficer Jonny Wood sagde følgende:

"Den lille frø var lys og vågen og har siden fodret godt. Holloway-familien gjorde det helt rigtige ved ikke at røre den (frøen red.), i betragtning af usikkerheden om, hvilken slags frø vi havde med at gøre."

Anbefalet til dig