Kendt TikTok-stjerne død - blev kun 26 år

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Den kendte TikTok-stjerne har mistet livet i en alder af kun 26 år. Hun har været meget åben omkring sin kamp mod kræft, som hun desværre tabte til sidst.

Lige nu læser andre også

TikTok-stjernen Maddy Baloy er død i en alder af 26 år. Hun var kendt for at dele ud af hele sit liv med følgere på sociale medier. Det blev hun ved med at  gøre efter at have fået konstateret kræft, hvilket hun fik stor ros og anerkendelse for.

Nyheden blev bekræftet af Baloys forlovede, Louis Risher. Han udtalte til det amerikanske medie People, at hun var 'omgivet af kærlighed' og 'gik bort fredeligt' onsdag aften.

"Hun er så speciel. Jeg blev faktisk 27 år i går. Jeg holdt hendes hånd hele dagen, og det var alt, jeg havde brug for," sagde han.

Baloy, der var fra Tampa i Florida, blev første gang syg i 2022 efter at have oplevet mavesmerter. Hun blev diagnosticeret med metastatisk stadium 4-kræft.

Hendes historie er blevet dokumenteret på en GoFundMe-side, der blev oprettet med det formål at samle penge ind til hendes behandling. Desuden delte Baloy også ud af sine oplevelser med sine følgere på de sociale medier. De var især TikTok, hun brugte til dette formål.

"Siden min kræftdiagnose for et par dage siden, har jeg allerede gennemgået to operationer og står nu over for kemoterapi og skal have flere operationer i den nærmeste fremtid," sagde Baloy, da hun blev diagnosticeret.

"Mit hjerte er fyldt af antallet af mennesker, der har kontaktet mig for at hjælpe på enhver mulig måde. Da jeg nu har brug for pleje døgnet rundt, kan Louis og jeg ikke længere arbejde, og økonomien vil være meget stram."

I et interview med People blev hun spurgt om, hvad hun havde det med at dele ud af sit liv, når hun kæmpede mod kræften.

 "Jeg vidste, at jeg havde meget at sige. Hver eneste følelse, mens vi er her, fordi vi ikke er her længe," sagde hun til People.

"Min tankegang ændrede sig, og jeg tænkte: 'Jeg vil udnytte hvert et sekund af livet, jeg kan få ud af det'. Der er intet, vi kan gøre. Så jeg kan lige så godt have det sjovt."

Baloy valgte også at dele en video, hvori hun delte en liste over sine drømme og mål. Det endte med at blive en af hendes mest sete videoer på det sociale medie TikTok.

Faktisk blev videoen set af så mange, at den nåede hele vejen til Gordon Ramsay, som var i stand til at opfylde en af hendes drømme. Det gjorde han, da han fik fløjet hende til Miami, så hun kunne spise på hans restaurant.

Den kendte tv-kok har også delt et opslag på de sociale medier efter nyheden om Baloys død. Her skriver han, at han er 'målløs' over nyheden om, at hun har mistet livet.

"Jeg er virkelig målløs over de triste nyheder, vi modtog i dag om tabet af @fruitsnackmaddy," skriver han på Instagram.

"Hun var venlig, sjov og en sand inspiration for mig og mine tre piger. At vide, at vi kunne opfylde en af hendes drømme, vil altid blive værdsat af mig. Hun vil altid være min første og sidste dans i køkkenet og vil aldrig blive glemt. Sender al vores kærlighed til hendes forlovede og familie."

Anbefalet til dig