Kina advarer: Ny og mere dødelig lungesygdom spreder sig i Asien

Af: Per Broch

|

11/07/2020

Udland
De kinesiske myndigheder er bekymret for et udbrud af lungebetændelse i Kasakhstan. Foto: Shutterstock
Kinesiske myndigheder advarer nu om, at en mere dødelig og hidtil ukendt lungebetændelse spreder sig i de asiatiske lande.

Lige nu læser andre også

Det er i Kasakhstan, at sygdommen spreder sig med lynets hast. Siden midten af juni har landets sundhedsministerium registreret mere end 32.000 tilfælde af lungebetændelser, og her er en ukendt andel af en hidtil ukendt type lungebetændelse. Mellem den 29. juni og den 5. juli er der blevet registeret 451 dødsfald.

Den kinesiske ambassade i Kasakhstan har udtalt, at landet i løbet af den første halvdel af 2020 har registeret 1.772 dødsfald til lungebetændelse, hvoraf nogle har været kinesiske statsborgere.

De kinsiske myndigheder beskriver sygdommen som en "ukendt lungebetændelse." I en advarsel til kinesiske borgere i Kasakhstan har ambassaden udtalt: "Dødsraten for denne sygdom er meget højere end den nye coronavirus. Landets sundhedsmyndigheder undersøger lungebetændelsesvirussen, men har endnu ikke identificeret den."

Kinesiske statsborgere er derfor blevet opfordret til at beskytte sig selv på samme måde, som de har gjort med coronavirus.

Saul Kisikova, der er chef for sundhedsvæsenet i Kazakhstans hovedstad, har udtalt til det nationale nyhedsagentur Kazinform, at "omkring 300 personer, der er diagnosticeret med lungebetændelse, indlægges hver dag." Tallet er en fordobling af indlagte med lungebetændelse i forhold til året før.

I en udtalelse på sociale medier har det kasakhstanske sundhedsministerium fortalt, at stigningen af lungebetændelser omfatter forskellige typer lungebetændelse, der både er bakterie-, svampe- og virusbaseret. Nogle af disse tilfælde er af ukendt art. Under briefingen blev det noteret, at de registrerede tilfælde af lungebetændelse i landet steg med fra 7.964 sidste år til 32.724 i 2020.

Alligevel nægter myndighederne i Kasakhstan, at der skulle være tale om et udbrud af en helt ny og ukendt art lungebetændelse.

 

 

Anbefalet til dig