Kirk Douglas er død

06/02/2020

Rikki Tholstrup Jørgensen

Kirk Douglas er død. 103 år gammel. Foto: Shutterstock
I en alder af 103 år sagde skuespilleren Kirk Douglas i går, onsdag, farvel til livet.

Mest læste i dag

Kirk Douglas' karriere har været lang og de fleste kan næsten ikke huske Hollywood uden den celebre skuespiller. 

Karrieren startede med sort/hvid-film og stort opsatte biografpremierer. Op gennem sidste århundrede spillede Kirk Douglas med i mange store blockbustere. Den måske mest kendte af Kirk Douglas' roller, var hovedrollen i Stanley Kubricks Spartacus. 

På Instagram bekræftede sønnen, Michael Douglas, at Kirk var gået bort.

"Det er med stor sorg, at mine brødre og jeg meddeler, at Kirk Douglas forlod os i dag," skriver Michael Douglas på det sociale medie.

"For verden var han en legende, en skuespiller fra Hollywoods gyldne tidsalder, som levede langt ind i sine gyldne år. En filantrop, hvis engagement i retfærdighed og de sager, han troede på, satte en høj standard at stræbe efter for os alle," skriver Michael Douglas videre.

"Men for mig og mine brødre, Joel og Peter, var han ganske enkelt far. For Catherine en vidunderlig svigerfar, for hans børnebørn og oldebarn en kærlig bedstefar, og for hans hustru, Anne, en vidunderlig mand," fortsætter Michael Douglas, der i dag er blevet 75 år. 

I alt 90 film på CV'et

Der er nok ikke mange, der husker Kirk Douglas' debut fra 1946 "The Strange Love of Martha Ivers."

De store film på CV'et er Spartacus og Champion, som han også modtog en Oscarnominering for. 

Op gennem 50'erne og 60'erne var Kirk Douglas meget aktiv og var særligt brugt i westerns og krigsfilm. I 2011 stoppede han officielt sin karriere.

I 2018 modtog han en æresbevisning fra Golden Globe.

 

 

Anbefalet til dig