Klam opdagelse: 334.000 brugte kondomer på vej til butikker

Udland
Foto: Shutterstock
En kæmpe mængde brugte kondomer, var på vej til at blive rengjort og sendt i butikkerne endnu engang.

Lige nu læser andre også

Et kondom bør kun bruges én gang og har flere vigtige funktioner - blandt andet at beskytte mod graviditet og sygdomme. Derfor vil de fleste nok også synes, at det ville være ulækkert at bruge en anden persons brugte kondom. 

Men en 34-årig kvinde fra Vietnam havde åbenbart en anden mening. For at tjene nemme penge, fik hun nemlig indgået en aftale med en anden person, som hver måned sendte hende en stor leverance af brugte kondomer, som hun så herefter sørgede for blev klargjort og klar til at blive sendt ud til salg i butikkerne.

Det skriver LadBible.

Indrømmede på stedet

Politiet i storbyen Ho Chi Minh City havde fået et tip om, at noget ikke var helt efter bogen på fabrikken - og det viste sig at være rigtigt. På fabrikken fandt de sækkevis af brugte kondomer, faktisk intet mindre end 324.000 stk.

Den 34-årige kvinde ved navn Pham Thi Thanh Ngoc, indrømmede at hun modtog de brugte kondomer og gjorde dem klar til at blive solgt igen.

I uhygiejniske omgivelser blev kondomerne vasket, tørret og pakket igen, inden de atter en gang blev sendt ud i butikkerne.

Politiet er fortsat ved at efterforske om der er flere involverede i sagen.

Ifølge Daily Mail er det ikke første gang at kondomer bliver genbrugt, faktisk viser en undersøgelse fra 2012 at 72 procent af amerikanere har sex og ud af dem, genbruger en fjerdedel deres kondomer.

Derfor skriver flere brands også på pakkerne, at kondomerne ikke må genbruges. 

Anbefalet til dig