Børn og unge bør ikke drikke energidrikke. Det skyldes, at grænsen for, hvornår de får bivirkninger af koffein, er nemlig langt lavere end for voksne, skriver Forbrugerrådet Tænk.
Selvom medlemsbutikker i svensk dagligvarehandler er indgået en fælles aftale om ikke at sælge til personer under 15 år, så mener Lars Söderblom Svensson, der ejer en købsmandsbutik på Bäckagård i Halmstad, at det ikke er nok.
Han oplever nemlig, at unge helt ned til 11 år køber energidrikke, hvorfor han har taget en drastisk beslutning om at fjerne disse - i alt 32 forskellige varianter - fra hylderne.
Det skriver SVT Nyheter.
Fra nu af bliver de (energidrikke red.) håndteret som tobak og medicin i købsmandsbutikken på Bäckagård. Det betyder, at de fremover opbevares bag kassen - og han håber, at flere butikker vil gøre det samme.
"Jeg er simpelthen træt af, at 11-12-årige kommer ind med favnen fuld af energidrikke, som de gerne vil købe. Det er gået for langt ned i tiderne. Og nogle, der får afslag, går ind og fnyser det i stedet for," siger han til SVT Nyheter Halland.
Samtidigt afslører han, at energidrikke er den varegruppe, som flest stjæler i hans butik.
Lars Söderblom Svensson håber, at flere vil gøre det samme som ham - men at fjerne dem helt fra købsmandsbutikken er ikke en mulighed.
"Nej, en del voksne efterspørger også disse drinks. Fjerner vi det helt, er risikoen, at de også begynder at købe anden mad i andre butikker, og det ønsker vi ikke. Vi har en hård konkurrencesituation."