Købte spinat i pose i Lidl: Skreg da hun så, hvad der gemte sig i den

11/01/2023

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
32-årige Katherine var i færd med at lave aftensmad, da hun fik et chok over at se, hvad der lå i posen med spinat fra Lidl.

Mest læste i dag

En kvinde fik sig noget af et chok, da hun sidste uge åbnede en pose med spinat, hun havde købt i Lidl. Da hun åbnede posen, var det nemlig ikke kun spinat, hun fik øje på.

Ved synet af, hvad der lå i posen, skreg 32-årige Katherine efter sin mand. Nede i posen lå et cirka 10 cm langt firben - og her må det have gemt sig i de ni dage, der var gået, siden de købte posen.

Da hendes mand, 36-årige James, kom ind i køkkenet, for at se, hvad der foregik, troede han oprindeligt, at firbenet var dødt, fordi det lå på ryggen i posen.

"Vi købte noget spinat og fik et gratis kæledyr inkluderet. Min kone tog posen med spinat ud af køleskabet og skreg: 'Hvad anden er det?'," lyder det fra James ifølge Mirror.

"Vi var chokerede. Vi kunne ikke tro det. Det havde ligget der i omkring otte dage. Vi troede, at firbenet var dødt, men så prikkede jeg til det. Det må være faldet i søvn, og så vågnede det og begyndte at gå rundt inde i posen."

"Da det begyndte at røre på sig, var vi chokerede, og sagde: 'Det er levende. Hvad gør vi?'."

Foto: Twitter

Parret besluttede at aflevere firbenet til RSPCA Reptile Rescue, hvor de håber at kunne finde et nyt hjem til det. Efter sigende har en af de ansatte vist interesse for firbenet, mens først skal det i karantæne.

"I øjeblikket har han det godt. De bliver ikke særlig ofte holdt i fangenskab, og de er meget kryptiske og understuderede skabninger," sagde lederen hos RSPCA i Brighton.

"Mange europæiske arter vil på denne tid af året vil gå ind i, hvad der ikke er dvale, men en tilstand, der minder om. Det er sandsynligvis derfor, han formåede at overleve, i modsætning til en mere tropisk art."

"Han vil blive flyttet til et større, mere naturtro hjem, der minder mest muligt om det miljø, han kommer fra, så han kan leve så godt et liv, som han kan nu, hvor han desværre er kommet i fangenskab."

Billeder, som James har taget, viser firbenet, der stikker hovedet ud af posen, mens parret gør, hvad de kan, for at sikre, at det ikke stikker af.

"Vi var meget kede af at høre om denne sag, da det aldrig er vores hensigt, at en kunde på nogen måde skal være utilfreds. Vi arbejder meget tæt sammen med vores leverandører for at sikre, at de produkter, vi sælger, er af højest mulige kvalitet for vores kunder," sagde en talsmand for Lidl.

"Vi er derfor skuffede, hvis vores forventede høje standarder ikke blev opfyldt ved denne lejlighed."

"Efter den første dialog mellem kunden og vores kundeservice den 8. januar, blev sagen straks overdraget til vores kvalitetssikringsafdeling, som er i kontakt med kunden."

Anbefalet til dig