Nyheder24.dk
Forside Udland Kongehus melder ud: Prinsesse indlagt

Kongehus melder ud: Prinsesse indlagt

Ambulance
oleschwander/Shutterstock

Prinsessen er blevet opereret og fortæller hun er i de bedste hænder

Bekymringen breder sig endnu engang omkring det norske kongehus.

Prinsesse Astrid, der er søster til kong Harald, er blevet indlagt på Rikshospitalet i Oslo efter problemer med hjertet. Det fortæler Ekstra Bladet.

Den 94-årige prinsesse har ifølge det norske kongehus fået konstateret hjertesvigt og har nu fået indopereret en midlertidig pacemaker.

Indlæggelsen kommer kun få dage efter, at prinsessen deltog ved et officielt arrangement i forbindelse med 100-års jubilæet for Blindern og Vinderen Sanitetsforening, hvor hun gennem mange år har haft en central rolle som protektor.

Fik indopereret pacemaker

Det norske kongehus oplyser i en pressemeddelelse, at behandlingen allerede er gennemført på hospitalet i Oslo.

“Hun har i dag fået indopereret en midlertidig pacemaker. Prinsessen ønsker at fortælle, at hun er i de bedste hænder.”

Prinsesse Astrid ventes at forblive indlagt i en periode, mens lægerne holder hende under observation.

Hun er kendt som et af de mest respekterede medlemmer af den norske kongefamilie og har gennem årtier repræsenteret kongehuset ved officielle arrangementer og velgørende initiativer.

Nyt royalt sygdomsforløb

Indlæggelsen sker samtidig med, at der også er fokus på dronning Margrethes helbred herhjemme. Den tidligere danske regent er ligeledes indlagt efter et indgreb ved hjertet.

Prinsesse Astrid har trods sin høje alder fortsat været aktiv i offentlige sammenhænge og deltog senest ved arrangementer tidligere på ugen.

Ads by MGDK