Kosmetik-gigant får kritik: Fjerner nu dette fra deres produkter

29/06/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Produkterne er mange, når man står foran hylderne med kosmetik. Der er utallige produkter, som kan forskønne én - og nogle af disse har nu fået kritik.

Mest læste i dag

I forbindelse med de mange antiracistiske protester, som har fundet sted mange steder i verden, efter drabet på George Floyd i USA, er flere store kosmetikfirmaet kommet i modvind. Blandt andet kosmetik-giganten LÓreal, har fået kritik, fordi flere af deres produkter er lavet til at gøre huden lysere og har navne som “Whitening/blegning” og “lys/fair”, det skriver Dailymail.co.uk. 

Den franske kosmetik-gigant har fået kritik for overhovedet at sælge produkter, som kan gøre huden lysere, derfor fjerner de nu navnene “whitening/blegning” og “lys/fair”, fra deres produkter. Det betyder dog ikke at du ikke længere kan finde produkterne på hylderne, men det bliver under andre navne. 

De blegende cremer er især udbredt i Asien og Afrika, og de købes af millioner af mennesker over hele verden.

Produkterne eksempelvis i serien “white perfect”, lover nemlig at man får en “fair” eller “fejlfri” hud, fordi cremen reducerer mørke mærker eller pletter. Derfor hævder aktivister at LÓreal betegner hvid eller lys hud, som et skønhedsideal. 

Model svarer tilbage

Tidligere denne måned skrev Lóreal på Twitter at de er imod uretfærdighed på nogen måde og at det at “stå op for sin sag er det værd”. 

Dette Tweet trak dog en negativ reaktion fra flere, som ser virksomhedens forretningsmodel og markedsføring er fokuseret på de hvide forbrugere. 

Blandt andet den transkønnede model og aktivist Munroe Bergdorf, svarede tilbage på LÓreals opslag, via sin egen Instagram-profil. Her blev der til 260.000 følgere skrevet “Undskyld mit sprog, men jeg er så vred. F*** jer.

I droppede mig fra en kampagne i 2017 og kastede mig for ulvene for at tale om racisme og hvid overherredømme."

Tilbage i 2017 blev Munroe Bergdorf nemlig introduceret som LÓreals ansigt til “moderne mangfoldighed”. Men allerede dagen efter at hun var blevet annonceret som LÓreals første transkønnede model, skrev Bergdorf online om racisme og hvid overherredømme - derfor blev hun droppet igen.

Virksomheden sagde, at Bergdorfs kommentarer var 'i strid med deres værdier.”

De to parter har dog reddet trådene ud igen. 

Lóreal er dog ikke den eneste som må ændre må salget omkring de blegende produkter - også store firmaer som Johnson & Johnson og Unilever, har måtte ændre på produkter. 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig