Krise i New Zealand: Rekordmange, der flytter fra landet

Af: Lucas Andreas

|

15/08/2024

Udland
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Mange søger muligheder i udlandet.

Lige nu læser andre også

New Zealand er kendt for sin storslåede natur med bjerge, fjorde og strande, samt for sin rige kulturarv.

Landet har en høj levestandard og et stærkt velfærdssystem, hvilket har kastet mange sammenligninger med Danmark af sig gennem tiden.

Alt er dog ikke fryd og gammen i østaten.

New Zealand oplever en markant stigning i antallet af borgere, der forlader landet.

I en 12 måneders periode frem til juni i år har hele 131.200 mennesker valgt at forlade New Zealand; det højeste antal emigranter registreret inden for en årlig periode nogensinde.

Det skriver Reuters.

Den trælse rekord er blevet tilskrevet økonomiske udfordringer som stigende arbejdsløshed, høje renter og lav økonomisk vækst.

Mange af de, der forlader New Zealand, søger mod Australien, der ser ud til at være en populær destination blandt dem, der ønsker bedre økonomiske muligheder.

Den høje udvandring sker på trods af, at nettomigrationen – forskellen mellem tilflyttere og fraflyttere – stadig er høj. Men økonomer forudser, at nettomigrationen også vil falde i takt med, at landets økonomi fortsætter med at kæmpe med høje leveomkostninger og få jobmuligheder.

Situationen står i skarp kontrast til corona-pandemiens tid, hvor mange newzealændere valgte at vende hjem på grund af landets effektive smittehåndtering. Dengang blev New Zealand anset som et sikkert tilflugtssted i en usikker verden, hvilket midlertidigt bremsede den normale udvandring.

Men nu med de økonomiske udfordringer i fokus, er mange igen på udkig efter bedre muligheder uden for landets grænser.

Anbefalet til dig