En luksusferie på havet fik en brat slutning for to britiske feriegæster, der nu står over for sigtelser for bedrageri. Parret, en 23-årig mand og en 18-årig kvinde, blev anholdt i lufthavnen på Ibiza, efter de forlod et krydstogtskib uden at betale en regning på næsten 23.900 kroner (3.200 euro). Det fortæller Focus.
Politiet oplyser, at de to forlod skibet i hast, da det lagde til havn, og nægtede at betale for de tjenester og varer, de havde nydt under rejsen. Ifølge politiets rapport forsøgte parret at forlade skibet med al deres bagage den 21. maj omkring kl. 15.
Avisen Daily Mail skriver, at parret nu er sigtet for bedrageri.
Krydstogtbranchen er ikke fremmed for skandaler. Tidligere på året var en mand i vælten, efter han angiveligt havde overfaldet en medpassager med kvælertag under en diskussion om dans uden sko. En anden passager blev smidt af et skib, da han havde tisset i et glas, men han vandt senere en retssag.
På trods af skandalesagerne er krydstogter mere populære end nogensinde. Ifølge Statista tog 31,7 millioner mennesker på krydstogt i 2023. 8,2 millioner af dem kom fra Europa, 18,1 millioner fra Nordamerika, og alene i Tyskland sejlede 3,7 millioner passagerer på krydstogt sidste år.
Krydstogtskibe lover luksus, afslapning og eventyr – men som denne sag viser, kan en drømmeferie hurtigt forvandles til et mareridt, hvis regningen ikke bliver betalt.