Lidl har promoveret deres kommende 'Greek Week', men det er ikke faldet i god jord hos alle kunder. Det har nemlig fået flere kunder til at påpege, at Lidl bør prioritere andre områder.
Det er dog intet nyt, at Lidl arrangerer forskellige temauger, hvilket kan være alt fra portugisisk til sydamerikansk tema. Denne gang er der tale om et græsk tema.
"POV: Det er picnicvejr, og det er også græsk uge," skriver Lidl i England i et opslag på Facebook. I samme opslag har de vist et udpluk af den græske mad, der kan købes i Lidl, herunder tzatziki, meze, olivenolie m.m.
Flere kunder gav udtryk for, at de var begejstrede over at kunne købe græsk mad. Andre mente dog, at Lidl i stedet skulle prioritere faktisk at fylde deres hylder op med varer, skriver Manchester Evening Standard.
"Det ville være så rart at have mere normalt mad i butikken. Besøgte en forretning i Southampton i går. Der var næsten ingen frugt og grønt, og en lang gang, der havde sektioner med en eller to poser kartofler i hver. Elsker Lidl, men bliver træt af, at der er så lidt på hylderne," skriver Tina.
"Kan I ikke stoppe disse endeløse kampagner og bare fokusere på at få de sædvanlige ting på hylderne?" lyder det fra Steven.
"Tog tidligt afsted for at undgå varme og mennesker i Hornchurch-butikken, og hylderne var helt tomme. Og på grund af manglende levering, var der ikke én græsk vare. For at være ærlig burde butikken slet ikke have åbent. Den så helt tom ud – som en butik, der var ved at lukke. Aldrig set et supermarked med så tomme hylder i Storbritannien," skriver Abby.
"Vi har brug for en 'Fulde Hylder'-uge," lyder det fra Barry, der får opbakning fra Jan: "Jeg er helt stoppet med at gå i Lidl på grund af de tomme hylder."
"Lidl. Seriøst. Få nu ordnet det. Hvad pokker er der galt med jeres lagerbeholdning? I kan ikke bebrejde lastbilchaufførerne længere. Eller Brexit," skriver Kate.
En talsmand for Lidl har været i dialog med Manchester Evening News, og har i denne forbindelse understreget, at de altid gør, hvad de kan for, at alle deres produkter til rådighed.
"Vores hold arbejder altid hårdt for at sikre tilgængelighed af produkter på tværs af vores sortiment. Vi undskylder for ethvert tilfælde, hvor en kunde ikke har været i stand til at få, hvad de har haft brug for," lyder det fra Lidl-talsmanden.