En række kunder i et indkøbscenter er rasende over, at der i forbindelse med et julearrangement er blevet brugt levende krondyr. Andre har dog taget påfundet i forsvar, da de mener, at det var til stor glæde for både børn og voksne.
Westfield Tuggerah på NSW Central Coast besluttede i denne uge at skrue lidt ekstra op for julestemningen. Ifølge Daily Mail medførte dette, at de inviterede to krondyr med ind i deres indkøbscenter.
Her blev de placeret indenfor en indhegning, hvorfor de ikke havde meget plads at bevæge sig på. Derfor er det ikke alle, der har set positivt på deres forsøg på at glæde børn og voksne gæster med lidt ekstra julestemning.
Særligt er en gruppe veganere gået verbalt til angreb på det store indkøbscenter. Blandt andet har de beskrevet deres påfund som værende både 'skamfuldt' og 'ulækkert'.
En anden var af den klare opfattelse, at krondyrene ikke havde det godt. Faktisk var vedkommende overbevist om, at man kunne se det på dem.
"Kan folk ikke se, at disse stakkels skønheder har det elendigt?" skrev vedkommende.
Det er dog langt fra alle, der er vrede over påfundet fra Westfield. Flere lokale har taget det store indkøbscenter i forsvar, da det har været til stor glæde for gæsterne.
"Jeg synes, at det er fantastisk at se de glade ansigter på børnene og kan virkelig ikke se et problem," skrev en person på Facebook.
En anden skrev, at vedkommende 'følte sig syg' over, at indkøbscenteret brugte levende krondyr til at trække kunder til. Dette fik dog igen andre til at forsvare indkøbscenteret.
"Nej. Det fik mig slet ikke til at føle mig syg. Jeg elskede at se lykken i alles ansigter, da de indså, at det var 'rigtige' krondyr," lød det i et svar fra en anden bruger.
Foto: Facebook
Den samme person skrev også, at vedkommende tidligere havde talt med ejeren af de to krondyr, som tager sig rigtig godt af dem.
"Jeg mødte ejerne af krondyrene for et par weekender siden ved Westfield og var virkelig imponeret over deres lethed og måde at håndtere disse smukke dyr," lød det.
"Det var meget tydeligt, at de havde styr på deres ting, da de var usædvanligt omsorgsfulde og beskyttende overfor deres dyr."
Dette fik den person, der oprindeligt havde delt opslaget til at sige, at det 'havde været en god diskussion med alles forskellige synspunkter'. Alligevel holdt vedkommende fast og sagde, at 'jeg ikke kan lide det, men alle har ret til deres meninger'.
En anden bruger erklærede sig og forstod ikke, hvorfor de har brugt levende krondyr, da 'det ikke er i orden'. Endnu en bruger meldte sig ind i koret og beskrev det som værende 'grusomt'.
Der var dog flere, der tog beslutningen i forsvar, end der gik til angreb på indkøbscentret. Flere påpegede det faktum, at de kun befandt sig inde i indkøbscenteret i to timer, hvorfor de ikke har været i den lille indhegning i lang tid.