Kunder raser over Lidl: Mindre indhold til samme pris

01/02/2023

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
En Lidl-vare er skrumpet i Storbritannien.

Mest læste i dag

Lidl UK er blevet anklaget for shrinkflation – eller direkte oversat til dansk, skrumpflation.

Det sker, efter en kunde, hvis navn ikke er oplyst, har bemærket, at Floralys toiletpapir i en Lidl var skrumpet.

Prisen forblev ellers den samme på trods af, at toiletpapirret var blevet et lag mindre.

Derefter delte kunden sin ærgerlige opdagelse på det sociale medie Facebook.

"Ikke et kup, men noget at være opmærksom på," skrev kunden i den private Facebook-gruppe 'Extreme Couponing and Bargains UK group' og fortsatte:

"Lidl har ændret kvaliteten af ​​deres toiletpapir, fra 4-lags til 3-lags, men har holdt prisen den samme."

Opslaget har siden da fået knap 400 kommentarer, som alle raser over ændringen, skriver Mirror.

"Ja, jeg lagde godt mærke til det, da jeg åbnede en rulle fra den nye pakke. Hvor irriterende!," skrev en bruger.

"Så snedigt," lyder det fra en anden, hvortil en tredje skriver: "Hvorfor er jeg ikke overrasket [...]"

Skrumpflation

Lige nu koster 'Floralys Quilted toiletpapir' £3,09, svarende til 26 danske kroner.

Dette produkt er også afbildet som værende 4-lags.

Shrinkflation – eller skrumpflation – kan virke snedigt, som en af brugerne påpegede i kommentarfeltet til Facebook-opslaget, men det er ikke ulovligt, da producenterne stadig vil fortsætte med at angive vægt, volumen eller mængde på deres emballage, lyder det.

Anbefalet til dig