Kvinde afleverede poser til genbrug: Så opdagede hun sin pinlige fejl

18/05/2023

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
En kvinde gik i panik, da hun opdagede den frygtelige fejl.

Mest læste i dag

Der er intet som en solid oprydning i skuffer og skabe, hvor der bliver sorteret grundigt og de ting man ikke bruger bliver smidt ud eller sendt til genbrug. 

Da en mor var i fuld sving med at få ryddet ud i børnenes tøj og sager, samt hendes egne og hendes mands ting, fik hun forvekslet nogle poser. Undervejs i oprydningen rundede hun også nogle mere personlige ejendele, som blev sorteret. Det skriver Mirror.

Efterfølgende afleverer hun poserne med de frasorterede ejendele til et par “søde ældre damer”, i den lokale genbrugsforretning. Det beretter kvinden på mediet Reddit. 

Det er først efterfølgende at det går op for kvinden, at hun ved en fejl har fået afleveret en forkert pose i genbrugsforretningen. 

“Tiøren faldt virkelig hårdt. Jeg har aldrig følt sådan en skam før. Da jeg endelig var færdig med at sige “oh my god” og fik forklaret min mand hvad der var sket, rullede jeg mig sammen i sofaen og blev der i 40 minutter, i forsøget på at fordøje det.” Skriver hun på mediet.

I posen som ikke skulle have været afleveret i genbrugsforretningen, var der en masse sexlegetøj og værst af alt - et smykke med stor affektionsværdi. Smykket havde hun fået fra en nær og nu afdød ven. 

Derfor kunne hun desværre ikke bare glemme episoden, men måtte i stedet gå den tunge gang tilbage til forretningen. 

Akavet situation

I forretningen spurgte hun ekspedienten om hun måtte få lov til at se de ting hun havde afleveret tidligere, da hun var kommet til at aflevere noget ved en fejl. Kvinden i forretningen ville gerne vide hvad posen indeholdt, så hun nemmere kunne identificere det. 

Efter en akavet samtale omkring posens indhold, fik hun lov til at se efter den. Hun kunne finde en masse af alt det andet hun havde doneret, men ikke posen med sexlegetøjet og smykket. 

Hun måtte derfor skuffet forlade butikken, hun takkede dog for hjælpen.

Hun beklagede ulejligheden, takkede for weekenden og sagde at ekspedienten måtte have en god weekend. 

“Det skal jeg nok have (en god weekend, red.) når jeg finder dit sexlegetøj.” Svarede ekspedienten.

Om hun fandt posen med både sexlegetøj og smykket, melder historien ikke noget om - men mange brugere på Reddit fik sig et godt grin. 

Anbefalet til dig