Kvinde afslørede graviditet for manden på 'den klammeste måde': Han var ved at kaste op

Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde besluttede at afsløre sin graviditet på en besynderlig måde, hvilket næsten næsten fik hendes mand til at kaste op.

Lige nu læser andre også

Der er stor forskel på, hvordan kvinder vælger at afsløre deres graviditet overfor deres partner. Mange forsøger at gøre det på en kreativ måde, mens andre blot overbringer nyheden på traditionel vis.

Men denne kvinde valgte en løsning, som langt fra alle ville have brudt sig om. Hun beskriver det da også selv som 'den klammeste' overraskelse, hun har givet sin mand.

Jasmine Chiswell, der har mere end 16,5 millioner følgere på TikTok, gik for vidt med afsløringen af sin graviditet. Sådan ser en stor del af hendes følgere i hvert fald på det. Det skriver Mirror.

I en video, som hun har delt på det sociale medier, viser hun, hvordan hun afslørede sin graviditet. Her kan seerne følge med i, at hun stikker sin positive graviditetstest ned i en is, inden den bliver serveret for hendes mand.

Sammen med den positive graviditetstest, har hun også tilføjet chokolade og frugt, for at gøre portionen med is mere indbydende.

"Den er ekstra sød, og de har stukket en lille overraskelse ned i den til dig," siger hun, da hun giver isen til sin mand.

"Det gør, at jeg ikke har lyst til at spise den. Hvad er der i den? Jeg er bange," lød svaret fra hendes mand Maverick.

Da han endelig opdagede, at der var placeret en graviditetstest dækket af is midt i serveringen, spurgte han straks: "Hvad fanden er det her?"

"Det er din overraskelse," svarede Jasmine.

Maverick har senere indrømmet, at han troede, at det var en vaffel. Derfor valgte han også at spise isen på den, fordi han ikke var klar over, hvad det virkelig var.

Da han indså, hvad det var, lignede han en mand, der fik det skidt. På trods af dette, valgte han alligevel at lave sjov med situationen, ved at sige: "I det mindste er du gravid!"

Videoen har Jasmine delt på det sociale medie TikTok med den følgende tekst: "Den sødeste, men måske også den klammeste graviditetsoverraskelse... Jeg kan ikke tro, at han spiste det!"

Siden hun delte videoen, har den fået mere end 12.000 kommentarer, hvoraf de fleste er fra folk, der synes, at det er ulækkert.

"Det gik så frygteligt dårligt - tillykke," skrev en bruger.

"Jeg elsker at lave sjov med min mand, men det her er at gå for vidt," lød det fra en anden.

"Hans reaktion var sjov," skrev en tredje.

Anbefalet til dig